Det er et overgreb på det kommunale selvstyre. En kæp i hjulet for den grønne omstilling. Et kæmpe fejlskud. Utilfredsheden med et lovforslag fra regeringen i starten af året om at give kommunerne bedre mulighed for at ændre hastighedsgrænser var så stor, at transportmister Thomas Danielsen (V) endte med at trække det tilbage i april.
Som det er nu, er udgangspunktet for hastighedsgrænsen i byzoner 50 km/t, og skal den nedad, skal politiet vende tommelfingeren opad, inden en ændring må gennemføres. Med lovforslaget ville man fjerne kravet om, at politiet skal godkende trafikale ændringer, og dermed ville det være nemmere for kommunerne selv at ændre hastighedsgrænser, lave afspærringer, indføre ensretning mv.
Men i lovforslaget indgik bl.a. også, at kommunerne ikke kunne ændre hastigheden på veje, hvor der kører flere end 4.000 biler dagligt, eller lave ensretning på veje med over 1.000 biler dagligt.
Den del faldt ikke i god jord hos kommunerne, der i stor stil har planer om at sætte – eller allerede har sat – hastighedsgrænserne ned på deres veje, små såvel som store.
Politiet skal altså foreløbig stadig sige god for kommende ændringer af hastighedsgrænsen.
– Det lovforslag, som transportministeren kom med ud af det blå, var helt klart en ommer. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at det er taget af brættet. Jeg er helt enig i, at kommunerne skal have større selvbestemmelse over, hvordan vi vil indrette vores veje. Derfor kan jeg simpelthen ikke forstå, hvordan man kan komme med et lovforslag, der gør det stik modsatte – og går på tværs af politiske ønsker i alle landets større byer. Og stik imod det, vores borgere efterspørger, svarer teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfoed (EL).
Forsøg med lavere hastighed
Et bredt flertal af partierne i Københavns Kommune besluttede i 2022 at skære 10 km/t af hastighedsgrænsen på stort set alle veje i kommunen, og siden 2023 er skiltene med hastighedsgrænser løbende blevet udskiftet.
„København går i front med lavere fart i hele byen,“ står der på kommunens hjemmeside under overskriften „København ned i fart“.
Beslutningen faldt sammen med, at et treårigt forsøg gav 16 kommuner, bl.a. København, lov til at sænke lokale hastighedsgrænser i byerne til 40 km/t uden tilsagn fra politiet. Det måtte dog kun være på „veje, der ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling“. Eller på større veje for at reducere støjniveauet.
– Når vi i Københavns Kommune sænker farten på mange af de kommunale veje, betyder det færre alvorlige trafikulykker, især for cyklende og gående. Det øger følelsen af tryghed, og på sigt kan det få flere til at cykle til gavn for folkesundheden og miljøet. Og især til gavn for en grønnere og rarere by, forklarer Line Barfoed.
Politiet siger nej til flere strækninger
Kommunen er dog ikke helt i mål, da den har fået nej fra politiet til at sætte farten ned på 45 veje, der ikke er med i ordningen. Kommunen har klaget over afgørelserne til Transportministeriet, der efter ankesager har fastholdt politiets afgørelser.
Forsøget, der giver kommuner lov til at sætte hastighedsgrænsen ned på veje og i zoner uden politiets accept, slutter i år. I perioden er hastighedsgrænsen sat ned på 87 veje og i 82 zoner.
Når Vejdirektoratet har evalueret ordningen, er det en landspolitisk beslutning, bl.a. om man skal tilbage til den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t. Vejdirektoratet går i gang med evalueringen efter sommerferien.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vurderer i et notat, at „der er betydelig risiko for, at hastighedsnedsættelserne skal føres tilbage“.
Her er hastighedsgrænsen sat ned
Motor har spurgt de kommuner, der er med i den treårige forsøgsordning, hvor mange veje og zoner de har sat hastigheden ned på. I de 16 kommuner er hastighedsgrænsen sat ned på i alt 285 veje/zoner. Som en del af forsøgsordningen er den sat ned på 169 strækninger (på 87 veje og i 82 zoner). I samme periode er hastighedsgrænsen sat ned på yderligere 116 strækninger, der ikke er en del af forsøgsordningen.
| Kommune | Antal strækninger og zoner kommunen har sat hastighedsgrænsen ned til 40 km/t som en del af forsøgsordningen | Antal strækninger kommunen derudover også har sat hastighedsgrænsen ned i den treårige forsøgsperiode |
|---|---|---|
| Allerød | 7 zoner | 4 |
| Fredensborg | 12 zoner | 5 |
| Frederiksberg | 6 zoner | 3 |
| Frederikssund | 0 | 6 |
| Furesø | 4 zoner | 7 |
| Gentofte | 5 zoner | 6 |
| Hillerød | 26 zoner | 0 |
| Hørsholm | 3 veje og 1 zone | 1 |
| København | 53 veje og 2 zoner | 7 |
| Lyngby-Taarbæk | 3 zoner | 5 |
| Norddjurs | 1 vej og 2 zoner | 3 |
| Odense | 0 | 19 |
| Randers | 0 | 10 |
| Rudersdal | 9 | 2 |
| Aalborg | 8 veje og 5 zoner | 38 |
| Aarhus | 22 veje | 0 |
De fleste hastighedsnedsættelser er gennemført i den treårige forsøgsperiode frem til sommer 2025, mens nogle bliver rullet ud i nærmeste fremtid.
Misbrug af ordningen?
FDM ser det ikke som en „risiko“, hvis kommunerne tvinges til at føre hastighedsgrænserne tilbage, men mener derimod, at især Københavns Kommune har misbrugt ordningen til at sætte hastighedsgrænsen ned på stort set samtlige veje.
– Vi er ikke imod at sætte hastighederne ned, hvis det er nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige grunde, og hvis der ikke er andre måder at løse for høj trafikstøj på. Men det skal være en individuel vurdering af forholdene på strækningen, og ikke blot fordi man f.eks. vil gøre det sværere at komme frem som bilist. Man skal opveje de eventuelle fordele mod, hvor mange man generer, siger Torben Lund Kudsk, der er politisk chef i FDM.
Af bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser fremgår det, at man kan få lov til at sætte hastigheden ned til 40 km/t, „når væsentlige traiksikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko, eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særligt gældende på grund af vejens funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold.“
– Så når kommunerne siger, de vil have lavere hastighed af hensyn til klimamål, er det blot en omvej til at få folk til at droppe bilen, for det er der ikke grundlag for i loven. Men i virkeligheden bør det handle om trafiksikkerhed, og her vil en lavere hastighed ofte i praksis ikke gøre den store forskel, da ulykker med bløde trafikanter i byen typisk sker i situationer, hvor hastigheden i forvejen er lav, påpeger Torben Lund Kudsk.
Han foreslår, at man flere steder kan have dynamiske tavler som dem, man kender ved skoler. Det afviser Københavns Kommunes tekniske forvaltning med henvisning til, at effekten ikke er stor, at der kræves mange skilte, og at skiltene er meget dyre – op til 200.000 kr. pr. stk.
FDM mener også, at kommunerne bør bekæmpe vejstøj med bl.a. skærme og støjdæmpende asfalt, og kun hvis det ikke er nok, ved at sætte hastighedsgrænsen ned.
Tendensen går nedad
Flere kommuner sætter hastighedsgrænserne ned. Her er nogle af tiltagene i de tre største byer.
København
„København går i front med lavere fart i hele byen,“ står der på kommunens hjemmeside under overskriften „København ned i fart“. Kommunen sænker farten – eller har allerede gjort det – med 10 km/t på næsten alle veje. Målet er at få færre biler i København, og samtidig vil lavere fart betyde færre alvorlige trafikulykker, især for cyklende og gående, fremgår det af hjemmesiden. Og videre: Lavere fart skal desuden anspore flere til at vælge bilen fra og skifte til grønnere transportformer som cykel, gang og kollektiv transport. Samtidig vil det mindske trafikstøj og forurening til glæde for klimaet og københavnernes nærmiljø.
Aarhus
Mange steder er 50 km/t inden for bygrænsen for hurtigt for især bløde trafikanter, der deler vejen med bilister. Sådan lød meldingen for to år siden, da Aarhus Kommune som en del af en forsøgsordning med nedsættelse af hastigheder skar 10 km/t af hastighedsgrænsen på 22 veje. Kommunen ser frem til at blive klogere på, hvilken forskel det gør for støjen, trafiksikkerheden og byen, lød det i starten af 2023. Som en del af kommunens grønne mobilitetsplan, der skal skabe attraktive byrum, er bl.a. Jægergårdsgade blevet en sommergade, hvor trafikken mindskes i sommermånederne.
Odense
Hastighedsgrænsen er løbende sat ned flere steder i byen. Desuden er bydelen Skibhus udpeget af et flertal af partierne i Odense Byråd til at være et område, hvor fodgængere, cyklister og kollektiv trafik skal prioriteres, mens der lukkes for gennemkørende biltrafik. For at skabe en cykelvenlig gade etableres en bus- og cykelsluse på de 30 meter mellem Sophie Breums Vej og Oliemøllevej. Her må biler ikke køre igennem, men der er fortsat adgang for biler og parkeringspladser tæt ved butikkerne. Planen blev tidligere på året udsat til næste år pga. usikkerhed om transportministerens lovforslag.
Transportministeren afventer
Kommuner – og bilister – må nu afvente et nyt lovforslag og Vejdirektoratets evaluering af forsøget med hastighedsnedsættelser, inden man ved, hvordan farten bliver i byerne fremover. Motor har spurgt transportministeren, hvornår er nyt lovforslag er på trapperne, men der er ikke sat dato på.
Han har ikke svaret på vores spørgsmål om hvilke argumenter, der fik ham til at droppe lovforslaget eller om et nyt kommer før eller efter Vejdirektoratets evaluering.
– Det har altid været statens opgave at sikre den overordnede mobilitet, herunder at fastsætte fartgrænserne. Med lovforslaget var det hensigten at lave en mindre bureaukratisk løsning, hvor politiet ikke skulle bruge kræfter på at godkende hver enkelt hastighedsændring. Jeg har modtaget mange forslag, input og idéer til, hvordan loven kunne indrettes. På grund af den store interesse har vi besluttet at udskyde fremsættelsen. Hvordan det ender, kan jeg ikke sige noget om endnu, svarer Thomas Danielsen.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
