Politikere på livsfarlig slingrekurs – 4 forslag svækker trafiksikkerheden i Danmark

Det seneste halvår har regeringen fremlagt hele fire forslag, der på hver sin måde risikerer at svække trafiksikkerheden i Danmark. 

Transportministeren vil give de såkaldte hjerteløbere en fordel i trafikken, der skal hjælpe dem hurtigere frem, ved at udstyre deres biler med grønne blink – ikke udrykningsblink, men opmærksomhedsblink.

Tanken er sympatisk, men løsningen er ikke gennemtænkt. Problemet er, at det skal ske uden medfølgende krav til føreren eller bilen, og uden at disse blink giver særlige rettigheder i trafikken modsat de blå udrykningsblink.

Vi kan frygte, at det vil skabe kaos og farlige situationer.

Flere unge bilister på vejene

Regeringen vil også skrotte ledsageordningen, hvor 17-årige kan tage kørekort og køre med en ledsager, frem til de er 18 år. Nu vil regeringen sikre bedre mobilitet på landet, blandt andet ved at lade de 17-årige køre alene om dagen.

Også det forslag er velment, men risikoen for, at man forringer sikkerheden, er stor. Vejdirektoratet har beregnet, at det årligt vil øge antallet af trafikdræbte med fire og antallet af alvorligt tilskadekomne med 30. Det er åbenbart en pris, regeringen er klar til at betale for en bedre mobilitet i landdistrikterne.

I FDM synes vi, at den er alt for høj.  

Ekspertviden spares væk

Regeringens finanslovsforslag indeholder også to besparelser, der kan få negativ betydning for trafiksikkerheden. En spareøvelse i Transportministeriet fjerner reelt grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionen, der rådgiver Folketinget om trafiksikkerhed og laver en strategisk ramme for indsatser i bl.a. kommunerne.

Kommissionen er unik, da den samler den lovgivende forsamling, embedsværk, kommuner, organisationer og fagkundskab. Ender Færdselssikkerhedskommissionen med at få sparekniven, vil det efterlade trafiksikkerheden ukoordineret og uden den vigtige opbakning fra civilsamfundet.  

Færdsel er en politisk slagmark

Sidst, men ikke mindst, vil regeringen også spare politiet væk fra dets nuværende rolle som bagstopper og sparringspartner, når det handler om kommunernes forvaltning af færdselsområdet. I dag har politiet væsentlig indflydelse på kommunale hastighedsgrænser og andre reguleringer af færdslen.

Problemet er, at en del kommuner bruger færdselsområdet som en ideologisk slagmark, hvor tiltag, som reelt skal genere bilisterne, pakkes ind i argumenter om trafiksikkerhed. I dag er det typisk politiet, der med sin faglighed siger nej, når det reelt handler om alt andet end sikkerhed og fremkommelighed.

FDM forsøger sammen med en række aktører at påvirke de politiske forslag. Men vi oplever en regering, der i stigende grad ikke lytter. Regeringen burde løfte blikket og lytte til eksperter og interessenter – vi er mange, der sidder med en bekymring i forhold til trafiksikkerheden.