Københavns Kommune har som den første i landet besluttet at indføre en såkaldt nulemissionszone.
Det bliver Indre Vesterbro, der fra 2027 vil være forbeholdt el- og brintbiler. Restriktionen gælder dog ikke de, der bor i zonen, som fortsat gerne må køre videre i deres benzin- eller dieselbiler. Derudover er også køretøjer tungere end 12 tons, hvilket vil sige busser og lastbiler, undtaget.
Nulemissionszonen er et resultat af, at Folketinget har vedtaget en forsøgsordning, hvor kommuner kan gøre sig erfaringer med denne nye type vidtgående miljølovgivning.
Et flertal på Københavns rådhus ser nulemissionszonen som et vigtigt bidrag til færre klimagasser og renere luft ved at motivere danskerne til endnu hurtigere at skifte til elbil. Men kigger man lidt i de talrige rapporter om luftforureningen – rapporter fra både Århus Universitet og Københavns Kommunes egne rapporter – kan man blive i tvivl om, om politikerne egentligt selv har læst dem.
Ifølge rapporterne kommer 93 pct. af luftforureningen i København nemlig fra kilder uden for kommunen, og af de lokale kilder står bilerne, inkl. lastbiler, busser mv., for omkring en tredjedel. Af den kommer halvdelen fra personbiler. Personbilerne står ifølge kommunens egne rapporter altså for lige godt én procent af luftforureningen i hovedstaden. Altså alle biler i hele København – nulemissionszonen udgør 1,6 km2 ud af kommunens samlede areal på 90 km2.
Så hvad politikerne helt konkret bygger deres positive forventninger til nulemissionszonens effekt på luftforureningen på, står hen i det uvisse.
Marginal effekt for klima og sundhed
I forhold til reduktionen af klimagasser, primært CO2, er det COWI, der har undersøgt sagen for Københavns Kommune, og det er COWI’s tal, der ligger til grund for forslaget bag nulemissionszonen. Af COWI’s rapport fremgår det, at 70 pct. af den forventede klimaeffekt kommer fra en antagelse om, at én pct. af bilejerne i Region Hovedstaden skifter til elbil, før de ellers ville have skiftet. Nok en lidt usikker konklusion – mon ikke bilafgifter har lidt større betydning for den beslutning?
I øvrigt vælger ni ud af 10 af de private bilkøbere allerede en elbil – man sparker altså en åben dør ind.
Til gengæld ved vi fra samme COWI-rapport, at nulemissionszonen vil give over 10.000 km omvejskørsel i København. Hver dag! Læg dertil presset på p-pladser uden for zonen, som vil nå nye højder. Her er belægningsgraden i forvejen mellem 63-96 pct. (målt midt på dagen). Den bliver næppe mindre med den nye zone.
FDM er stor fortaler for flere elbiler, og vi tager bestemt luftforureningen alvorlig. Men vi opfordrer alle politikere til at holde jordforbindelsen, og at de ikke oversælger politikker.
At gøre Indre Vesterbro til nulemissionszone vil have en helt marginal effekt for folkesundheden og for klimaet. Til gengæld vil den være til stor gene for alle dem, der snart ikke længere må køre ind i bydelen, eller som skal til at køre rundt og lede efter en p-plads, samt alle de øvrige trafikanter, der får ’glæde’ af denne unødvendige trængsel.
Nulemissionszoner kan måske være et værktøj i fremtiden for at få de sidste bilister til at skifte til elbil. Men her og nu, hvor 85 procent af bilerne stadig kører på benzin eller diesel, er det ren symbolpolitik, der risikerer at blive en omvej frem for en genvej til den grønne omstilling.
