Fra kørehjælp til bjørnetjeneste

Det skyldes næsten altid menneskelige fejl eller uopmærksomhed, når der sker uheld i trafikken. Derfor giver det god mening, at nye biler udstyres med systemer, der kan/skal støtte føreren, så de små fejl bag rattet, vi alle laver, ikke ender med en alvorlig trafikulykke.

Siden de blokeringsfri bremser kom på markedet i 1978, er der sket en rivende udvikling i de assistentsystemer, som samlet kaldes ADAS. I dag er biler udstyret med et væld af teknologiske løsninger, der ikke bare holder øje med dig og din kørsel, men også med vejen og de andre trafikanter. Derfor kan en ny bil bimle og bamle, og rattet synes at have sin egen vilje.

Irriterende indgriben

Mens tankerne bag ADAS er gode, må vi samtidig konstatere, at der nogle gange kan være langt fra teori til praksis.

De nyeste systemer som hastighedsalarm og førerovervågning er ofte så irriterende at køre med, at det ligefrem trækker op i en biltest, hvis de nemt kan slås fra.

Jeg kan også selv komme i tvivl om værdien, når min egen bil laver fantomopbremsninger i situationer, hvor der ingen fare er.

Upræcis lovgivning

En af forklaringerne på, at systemerne opleves så forskellige, er, at mens EU-regler sætter minimumskrav, så går mange bilproducenter langt videre.

De er nemlig i virkeligheden i gang med at teste de teknologiske „byggeklodser“ til den selvkørende bil, og vi intetanende forbrugere er pludselig blevet ufrivillige forsøgskaniner.

Som når en bilproducent i ly af natten, og uden at vi forbrugere får klar besked, „over the air“ opdaterer systemerne med vigtige sikkerhedsfunktioner,

Hvis man som lovgiver ikke stiller præcise krav, ja, så får man mangfoldige løsninger, der ikke alle er lige gode. Her risikerer det, der skulle være til gavn for trafiksikkerheden, at blive det modsatte. En bjørnetjeneste.

Bilisten sidder stadig bag rattet

FDM tester løbende systemerne, også sammen med andre bilklubber i Europa. Konklusionen er, at der ofte er plads til forbedring.

Vi skal som forbrugere oplyses grundigt om systemernes funktion og begrænsninger, og vi skal kunne stole på dem og opleve, at de er til gavn – ikke til gene.

Derfor arbejder FDM for klare regler og skrappere krav til systemernes funktion i praksis. Herhjemme har vi fokus på, om systemerne giver bilisterne øget sikkerhed, og hvordan de oplever dem.

Så husk, at selvom din bil helt eller delvist kan køre af sig selv, er det stadig dig, der „har den“. Det er dit ansvar. God tur, og kør forsigtigt.