Hvad skal vi med ny kørselsafgift – får vi svar inden valget?

Der er for alvor kommet gang i den politiske debat om biløkonomi – og mest om afgiften på benzin og diesel. Men andre spørgsmål trænger sig på, blandt andet debatten om en såkaldt kørselsafgift, hvor man betaler afgift efter hvor, hvornår og hvor meget, man bruger sin bil.

Selvom det kan lyde teknisk og fjernt, kan det få konkrete og mærkbare konsekvenser for din hverdag – især hvis du er afhængig af bilen for at få familielivet til at hænge sammen, hvilket er tilfældet for rigtig mange danskere.

Kørselsafgifter kan, i hvert fald i teorien, have mange fordele. Eksperter peger ofte på, at det er den ideelle måde at beskatte biler på.

Tanken er at sende et afgiftssignal, så de, der kan flytte deres kørsel til et andet tidspunkt eller helt lade bilen stå, får et klart økonomisk incitament til at gøre det.

Det vil give bedre plads på vejene og færre uheld. Et stort dansk forsøg med forskellige typer kørselsafgifter er netop afsluttet, og mens vi venter på rapporten, som kommer efter valget, pusler det allerede hos interessenter og eksperter.

Fortalerne for kørselsafgifter peger alle på, at vi som samfund bliver rigere set i forhold til nutidens bilafgifter. For bilisternes tid er værdifuld.

Hvad skal vi med kørselsafgift?

Hos FDM er vi mindre begejstrede – vi har i hvert fald en række forbehold, som vi synes, det er vigtigt, at politikerne drøfter med vælgerne, før krydset sættes. For én ting er teori, noget andet er, hvordan almindelige familiers hverdag skal hænge sammen med kørselsafgifter.

For netop hvordan kørselsafgifter vil virke, hvis de bliver indført, rejser mange spørgsmål.

Hvad er formålet med kørselsafgifterne? Handler det om at beskatte sig til flere penge i statskassen, eller om politiske ønsker om, at vi ikke skal køre i bil, men i tog, bus eller på cykel?

Og skal kørselsafgifter erstatte de eksisterende bilafgifter eller lægges oveni? Skal afgifterne dække hele landet – også dér, hvor der ikke er trængsel – eller kun i og omkring de største byer, hvor der vitterligt er trængsel?

Hvad gør vi ved det faktum, at afgifterne formentlig hovedsageligt vil ramme bilister i og med ærinder i de største byer, mens andre går fri? Og hvad gør vi ved det faktum, at nogle familier med lavere indkomster, der bor i oplandet og pendler til arbejde i områder med trængsel, får langt højere transportomkostninger end i dag?

Hvem vil det reelt være en fordel for: erhvervslivet, hvor lastbiler allerede i dag betaler vejafgift, eller private bilister?

Politikerne skylder svar

Spørgsmålene er mange, og derfor er det også helt nødvendigt, at politikerne tager debatten inden valget. I næste uge stemmer vælgerne politikere ind, der med stor sandsynlighed vil skulle forholde sig til spørgsmålet om kørselsafgifter i det kommende Folketing.

I FDM er vi ikke generelt imod kørselsafgifter, men vores opbakning beror i høj grad på, at det ikke skal blive dyrere at være bilist, at de indføres med det formål at reducere trængslen, og at der findes løsninger på geografiske og sociale skævheder.

Kørselsafgifter har potentiale til at løsne trafikkens hårdknuder, men der er også en risiko for, at de blot bliver endnu en bekvem indtægtskilde for politikerne.

Så husk: Valget er dit.