Rustbeskyttelse med FDM

Rustbeskyttelse er svær af kontrollere for den almindelige bilejer. Derfor lancerer FDM nu produktet FDM rustbeskyttelse til medlemmerne, hvor du er sikret, at din bil bliver kontrolleret, før du får den retur igen.

FDM har lanceret produktet FDM rustbeskyttelse, hvor du er sikret, at din bil bliver kontrolleret før du får den retur
Medlemsnyt

Fremover kan FDMs medlemmer vælge "FDM rustbeskyttelse", når bilen har behov for rustbeskyttelse. Sammen med en række underleverandører har FDM skabt et produkt, der lever op til de kvalitetskrav, FDM anbefaler for rustbeskyttelse. Samtidig bliver den udførte rustbeskyttelse altid kontrolleret, før du får bilen retur.

"Som almindelig bilejer kan det være rigtig svært at kontrollere, om bilen nu også er rustbeskyttet effektivt og efter forskrifterne. Derfor har vi skabt et produkt, der netop tager hånd om det. Hos FDM er der ikke tale om stikprøvekontrol, men derimod om en fast kontrol af hver eneste bil, vi har gennem vores rustbeskyttelse, siger FDMs partnerchef Hans Henrik Langkilde.

Som almindelig bilejer kan det være rigtig svært at kontrollere, om bilen nu også er rustbeskyttet effektivt og efter forskrifterne

Krav til rustbeskyttelse

FDM rustbeskyttelse lever op til de krav vi normalt stiller til en ordentlig rustbeskyttelse. Der er derfor udarbejdet en række meget detaljeret krav til underleverandørerne, som skal opfyldes for, at de kan være en del af ordningen. De skærpede krav og den obligatorisk kontrol af bilen efter hver behandling betyder også, at FDM rustbeskyttelse ikke nødvendigvis er det billigste produkt på markedet.

"Vores priser er ikke direkte sammenlignelige med andre produkter på markedet. Ingen andre har fast kontrol efter hver behandling. Det har været væsentligt for os, at vores produkt har en kontrol med i prisen og at kvaliteten er helt i top, hvilket betyder, at vi ikke nødvendigvis kan tilbyde det billigste produkt på markedet også, forklarer Hans Henrik Langkilde.

Book FDM rustbeskyttelse

Rustbeskyt efter behov

FDM anbefaler, at bilen rustbeskyttes efter behov. Det er både brugen af bilen og tidligere rustbehandlinger, der har betydning for, hvor ofte bilen skal have rustbeskyttelse. Er du i tvivl om hvorvidt bilen trænger til rustbeskyttelse og om det i så fald skal være en fuldbehandling eller blot en genbehandling, kan det være en god ide at booke en rustkontrol først.

Læs også: Bilen skal rustbeskyttes efter behov og ikke fast interval

Video: Sådan foregår FDM rustbeskyttelse?

Ind- og udlevering hos FDM

Rent praktisk så booker du en aftale via FDM og indleverer bilen på et af FDMs testcentre. Du kan indlevere på udvalgte testcentre i store dele af landet. Når bilen er indleveret, bliver den efterfølgende afhentet af underleverandøren, som står for selve rustbeskyttelsen. Inden du får bilen retur, er rustbehandlingen kontrolleret af FDM.

Rustkontrol anbefales stadig

En indledende rustkontrol er ikke en del af FDM rustbeskyttelse. Det er individuelt, hvornår en bil har behov for rustbeskyttelse. Bilens pris, alder og dit kørselsmønster har betydning for behovet. Er du i tvivl om, hvorvidt bilen trænger til rustbeskyttelse og om det i så fald skal være en fuldbehandling eller blot en genbehandling, har du mulighed for at booke en rustkontrol først.

Læs om: Rustkontrol af din bil

Derfor leverer FDM rustbeskyttelse

FDM ønsker at skabe produkter med tryghed og gennemskuelighed for vores medlemmer. 

"Vi kan med vores løsning tilbyde et produkt, der lever op til FDMs krav og anbefalinger, som ofte er mere krævende end de generelle medlemmerne ellers møder på markedet. Samtidig har vi skabt et produkt, hvor det er meget klart, hvad du får og hvor du ikke skal indgå i fx abonnementsordninger for at opretholde en garanti, siger Hans Henrik Langkilde. 

FDMs anbefaling er stadig, at du bør indhente og vurdere tilbud fra flere rustbeskyttelsescentre og så vælge det tilbud, der passer bedst til dine behov. Husk at sikre dig at priserne dækker over samme type rustbeskyttelse og at rustcenteret bruger sprøjteskemaer, der passer til din bil.

Rustbeskyttelse med din FDM medlemskab

Som medlem af FDM har du flere muligheder for at finde rustbeskyttelse til bilen med særlige FDM fordele.

FDM rustbeskyttelse

Du indleverer din bil på et af FDMs testcentre, hvor vi sørger for, at bilen sendes til rustbeskyttelse på udvalgte rustcentre. Når bilen kommer retur, tjekker vi den for dig, før du får den retur. Så er du sikker på, at bilen har fået den rette behandling.

Bestil her: FDM rustbeskyttelse

Rabat på fordelsværksted

Vi har aftale med rustcentre rundt om i landet, hvor du får op til 15 pct. rabat på rustbeskyttelse. Rustcentrene er desuden en del af en kontrolordning.

Hent her: FDM rabat hos SUVO

Vælg stikprøveordning

Der er i dag en lang række rustbeskyttelsescentre, der er tilknyttet stikprøvekontrol. Det betyder, at din bil kan tages ud til kontrol, hvor udførelsen af rustebeskyttelsen tjekkes. Hvis en af ovenstående medlemsordninger ikke passer dit behov, bør du vælge et rustcenter som er en del af stikprøvekontrolordningen og bruger godkendt sprøjteskema, der passer til din bil.

Har du spørgsmål om din bil eller rustbeskyttelse, kan du altid kontakte FDMs rådgivning. 

Kontakt: FDMs rådgivning