Få gode solvaner med FDM

Beskyt dig mod solen mellem kl. 12 og 15. Igen i år kan du få foldere med gode solråd på FDMs testcentre og i FDM travels butikker.

Igen i år kan du få foldere med gode solråd på FDMs testcentre og i FDM travels butikker.
Medlemsnyt

Skygge, solcreme og solhat/tøj. Det er de tre nøgleord, som danskerne skal huske for at undgå at blive solskoldet på ferien.

For at hjælpe danskerne med at få sundere solvaner, støtter FDM igen i år Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens solkampagne ved at uddele foldere på FDMs testcentre, i FDM travels butikker og i vores butik i Kgs Lyngby.

”Rigtig mange bilister tager på kør selv-ferie, og derfor er det også et område, som FDM bruger meget tid på at oplyse og vejlede om. Ferien kan hurtigt blive ødelagt med en solskoldning, og derfor vil vi gerne være med til at vejlede om, hvordan man får gode solvaner”, siger FDMs administrerende direktør Thomas Møller Thomsen.

solkampagnen.dk kan du bl.a. læse hvilket tøj, der beskytter bedst og hvor meget solcreme, du bør bruge.

Ferien kan hurtigt blive ødelagt med en solskoldning, og derfor vil vi gerne være med til at vejlede om, hvordan man får gode solvaner

Beskyt dig på kør selv-ferien

FDM travel sender hvert år tusindvis af familier på kør selv-ferie i solrige lande. Med kampagnen ønsker vi at opfordre alle til at beskytte sig i solen og til at give børnene sunde vaner i solen fra en tidlig alder.

En undersøgelse Voxmeter tidligere har foretaget for FDM travel viste, at næsten hver femte (19 %) har oplevet at blive solskoldet i forbindelse med ferien, blandt andet fordi de tre overordnede solråd ikke blev fulgt.

Langt de fleste husker at anvende solcreme (90 %), men alt for mange glemmer at følge de øvrige solråd, særligt midt på dagen fra kl. 12-15, hvor strålingen er kraftigst.

Få inspiration til kør selv-ferien hos FDM travel

Her kan du få en folder

Folderne henvender sig både til forældre og børn. Du kan få følgende foldere:

• Sunny og Solvej og de mystiske spor – aktivitetshæfte til børn med små opgaver
• Pas på de små solstråler – solråd til mindre børn
• Din guide til solbeskyttelse – folder med solråd
• Nyd solen med omtanke – også på din ferie – folder med ferie solråd

Find FDM testcenter her

Find FDM travel-butikker her