Henover weekenden har en række tilfældige telefonnumre modtaget SMS-beskeder om, at de har vundet et gavekort som del af en FDM-kampagne. SMS-beskeden indeholder et link til en hjemmeside, der benytter et officielt FDM-logo og ved første øjekast ser professionel ud.
Vi har ikke noget med beskeden at gøre, og det virker som et forsøg på at franarre kreditkort og andre personlige informationer fra den, der klikker på linket i beskeden. Derfor skal du blot slette beskeden. Der er umiddelbart tale om en tilfældig modtagerliste.
Kontakt FDM ved tvivl
FDM holder fra tid til anden konkurrencer for vores medlemmer, som du kan blive kontaktet om. Modtager du en besked, der ser mistænkelig ud, eller er du i tvivl om hvorvidt noget kommer fra FDM, anbefaler vi at du kontakter medlemsservice på 7013 3040.
Den falske besked kan for eksempel se sådan ud:
”Du er blevet udtrukket i FDM?s konkurrence om et gavekort til en valgfri tankstation!
- Kan benyttes i hele landet.
Klik her: <link>”
Er der andet, du er i tvivl om, er du også velkommen til at kontakte medlemsservice på 7013 3040.