Overvejer du at skifte til en elbil, så er der god grund til også at få et forsikringstilbud fra FDM inden. FDMs forsikring til elbiler er netop blevet kåret til Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk i magasinet Tænk Penge.
Testen sammenligner pris, selvrisiko, forsikringsdækningen, kundetilfredshed og sager i Ankenævnet for Forsikring med udgangspunkt i flere typer elbiler.
”Bilforsikringen er en væsentlig del af det at have bil. Derfor er vi utrolig stolte over, at vi nu både har vundet titlen som bedste bilforsikring og bedste forsikring til elbiler. Det er essentielt for FDM at kunne tilbyde bilisterne det bedste produkt på deres bilforsikring, uanset om de kører på benzin, diesel eller el”, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør, FDM.
Sådan får du billig forsikring til elbil
FDMs forsikring til elbiler dækker alle elbiler herunder den mest solgte elbilsmærke på det danske marked, Tesla, men også de populære modeller som fx VW e-Golf, Nissan Leaf og Hyundai Kona.
”Rigtig mange af vores medlemmer overvejer at skifte til en elbil. I den proces er det en god idé at indhente flere tilbud på forsikringen, da priserne varierer, mens forsikringsvilkårene ofte er meget ens. Der kan være mange penge at spare ved at undersøge markedet grundigt”, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.
Ud over at have billig forsikring til elbiler, så tilbyder FDM også personlig rådgivning og vejledning til medlemmer om bl.a. valg af elbil, service af elbilen og opladning af elbilen.
Få et forsikringstjek på din elbil
Alle medlemmer af FDM kan tegne forsikring hos FDM Forsikring. Ligesom med vores øvrige medlemstilbud er forsikring et tilbud til hele husstanden.
Det er muligt at få et forsikringstilbud, selv om du ikke allerede er medlem af FDM. Men for at tegne forsikringen, skal du være medlem.
FDM Forsikring tilbyder dækning af bilen, boligen, familien, kæledyrene og meget mere. Det er muligt selv at sammensætte forsikringen ud fra det, du har brug for.
Læs mere om FDM Forsikring her: