Læs det nye Motor

Danskerne bliver år for år mere glade for den firehjulede. Det viser årets store AutoIndex-undersøgelse. At bilerne bare bliver bedre, viser vores stortest af den lille Hyundai i10.

Motor nr. 5/2020 er på gaden
Medlemsnyt

Fra i dag deles Danmarks største magasin om biler og bilisme ud i 239.000 postkasser over det ganske danske land. Og glæd dig til maj-nummeret, for det kommer hele vejen omkring bilejerskabet.

Vi tester den prisbillige Hyundai i10 og de ekstremt populære mini-SUV’er Ford Puma og Renault Captur. Vi afslører fejl og mangler på moderne bilers sikkerhedsudstyr, og vi giver dig inspiration til sjove og smukke ferieoplevelser i Danmark – f.eks. hovedstaden set fra den nye Cityring.

Og så kan du læse, hvad 23.000 danskere bilejere mener om deres egen bil – i år er Tesla og Dacia kommet med i undersøgelsen, og de klarer sig mildest talt forskelligt!

I det nye nummer af Motor kan du også læse om:

  • Nye temasider: Vi sætter fokus på brugte biler med købstip og brugtbiltest.
  • Få styr på vejvreden – tryk på „pytknappen“ og kom sikkert frem.
  • Se, hvordan du kører sikkert med tagboks og læs test af de bedste bokse.
  • Kig med bag kulisserne i bilindustrien og se, hvordan nye CO2-krav påvirker dit bilvalg.

Får du først post sidst på ugen, så husk, at du også kan læse Motor på nettet. Motors e-magasin ligger klar, samtidig med at papirudgaven udkommer. Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test.

Klik på linket her og læs det (Det er nødvendigt, at du er logget ind som medlem)

Læs Motor

Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her

Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM