Fra i dag er Motor tilbage efter sommerferien, og vi har ikke ligget på den lade side i mellemtiden. Du finder bl.a. en familiebil, der får hele seks stjerner i vores test. Og så ser vi på, hvor alle de lovede elbiler blev af.
På forsiden finder du vores test af helårsdæk. Med de seneste milde vintre herhjemme, ser de ud som et oplagt valg for danske bilejere. Men det er de ikke. Vi tester syv dæk og ser på, hvem der kan køre sikkert med dem.
Og så har vi været i Wolfsburg og køre en af mange års mest ventede biler: VW ID.3. Det er VW's første "ægte" elbil og kan være modellen, der gør elbilen til en "folkevogn". Læs om vores første indtryk, efter at vi har set, kørt og rørt bilen.
I det nye nummer af Motor kan du også læse om:
- Farlige nødladere – Kan du trygt lade en gæst oplade sin elbil med nødladeren hjemme hos dig?
- På roadtrip i Fjordnorge – Det ligner New Zealand, men den storslåede natur ligger få timer væk
- Farvel til toget – Vi finder bil til togpendler, der under corona har vænnet sig til at køre selv
- Elektrisk livsstil – Duel mellem de smarte, men upraktiske, elbiler Mini Cooper SE og Honda e
- Danske veje og skilte, der ikke er klar til de delvist selvkørende biler, der allerede findes i dag
Får du først post sidst på ugen, så husk, at du også kan læse Motor på nettet. Motors e-magasin ligger klar, samtidig med at papirudgaven udkommer.
Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.
Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her
Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM