Penge på vej til kunder i FDM Forsikring

Er du kunde hos FDM Forsikring, kan der være penge på vej til dig. I disse dage udbetales der nemlig bonus fra TryghedsGruppen til kunder i FDM Forsikring.

Bonus
Medlemsnyt

Hold øje med din NemKonto, hvis du har dine forsikringer hos FDM Forsikring. For den 29. september bliver årets bonusbeløb indsat på NemKonto.

Årets bonus er 8 % af den samlede forsikringspræmie i 2019 og udbetales af TryghedsGruppen. Som kunde i FDM Forsikring gennem Tryg er du medlem af TryghedsGruppen og har derfor mulighed for at få udbetalt bonus.

Det betyder, at hvis du har betalt 10.000 kr. for dine forsikringer hos FDM Forsikring for 2019, så er der 800 kr. på vej tilbage til dig.

Læs mere om bonussen her

”616 kr. får vores kunder i FDM Forsikring i gennemsnit i bonus fra TryghedsGruppen i år. Det er jeg sikker på, er med til at øge tilfredsheden. Vi ved, at vi både bliver valgt pga. de rigtig gode dækninger og meget lave priser, som vi har kunnet forhandle os frem til på vegne af 235.000 husstande”, siger Casper Sig Løkke Nielsen, områdechef for forsikring i FDM.

I alt udbetaler TryghedsGruppen i år 1.015 millioner kroner i bonus til sine medlemmer. Det er femte år i træk, at TryghedsGruppen udbetaler bonus, og alle fem år har den været på 8 %.

Få FDM Forsikring