Læs det nye Motor fra 12. april

Trafiksikkerheden er blevet meget bedre de seneste 50 år, hvor vi er gået fra at have „løse børn“ i kabinen til selvkørende biler. Du kan læse den fantastiske historie i Motor 3/2021, hvor vi også tester to af tidens populære plugin-hybrider, den storsælgende Ford Kuga mod den billigere MG EHS.

Motor 3/2021
Medlemsnyt

I 1971 døde der 1.213 mennesker på de danske veje. Siden da er trafikken eksploderet, men antallet af trafikofre var sidste år nede på 155. Det er stadig for mange, men vejen til den kolossale forbedring er alligevel værd at følge. I Motor 3/2021 kan du tage med på 50 års rejse, hvor alt fra oliekrise, sikkerhedsseler og autostole til selvkørende systemer har gjort det meget sikrere at færdes i den danske trafik.

Bilen er også den dag i dag de fleste familiers næststørste investering, så hvorfor ikke passe godt på den? Vinteren ligger bag os, så vi giver dig en guide til, hvordan du let og hurtigt får en flot og forårsklar bil. Hvis du giver din bil en times nænsom pleje, får du helt sikkert større glæde af den.

Intet Motor uden biltest, og vi har nogle af tidens mest spændende biler med. Du kan f.eks. læse duellen mellem plugin-hybriderne Ford Kuga og MG EHS – Kuga var sidste års storsælger, MG er helt ny på markedet. Vi kører også den faceliftede Tesla Model 3 og – i en helt anden boldgade – Mustang 5.0 V8!

Læs Motor på mobil og tablet

Hent appen FDM Motor i App Store eller Google Play, så kan du nemt læse e-magasinet, når du har logget dig ind som medlem.

Se mere her

I det nye nummer af Motor kan du også læse om:

  • Italiens oversete region Abruzzo
  • Skal man købe eller lease bilen?
  • Ny trend: Snart skal du købe din nye bil over nettet
  • Benzin, diesel, hybrid, el – hvad skal du vælge?

Får du først post sidst på ugen, så husk, at du allerede fra mandag den 12. april kan læse Motors e-magasin på nettet. 

Her finder du også et arkiv, så du kan genlæse tidligere artikler og test. Husk, at du skal være logget ind som medlem.

Læs Motor

Elsker du klassiske biler? Læs om FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, og bestil abonnement her

Få mest muligt ud af dit FDM-medlemskab – se her, hvilke tilbud, rabatter og oplevelser du kan få som medlem af FDM