Ny gratis app med bilnyheder, biltest og podcast

FDMs app FDM-Motor er blevet opgraderet med bl.a. bilnyheder og FDMs podcast, Frigear. I de kommende dage ruller den nye version ud til alle brugere af mobiler og tablets.

Ny FDM-Motor-app
Medlemsnyt

Nu bliver det endnu nemmere at følge med i nyheder fra FDM. Appen FDM-Motor har nemlig fået tilføjet nyheder, podcast og biltest. Det betyder, at du ud over Motors e-magasin også nemt kan følge med i de mange nyheder, der kommer fra FDM.

"Mange tusinde bruger hver måned Motor-appen til at læse eller søge efter artikler i den digitale udgave af vores medlemsmagasin. Vi arbejder løbende på at udvikle vores indhold til de digitale platforme, så de matcher vores brugeres behov. Derfor har vi tilføjet nyheder og vores podcast, Frigear, til den nye version af vores app. Appen kan bruges af alle, men det er kun FDMs medlemmer, der kan læse og søge i Motor," siger kommunikationschef Barbara Borre Lange.

Har du allerede FDM Motor-appen på din mobil eller tablet, skal du blot opdatere den og logge ind med dit FDM-login.

Har du ikke appen, så finder du den i App Store her (eksternt link) eller Google Play her (eksternt link).

Det får du med den nye FDM-Motor-app:

  • I Motors e-magasin finder du test af nye og brugte biler, bilnyheder, rejseartikler, forbrugerstof og meget mere. Desuden har du mulighed for at søge i arkivet og læse tidligere udgaver af Motor. Under ”Mine Motor” finder du de numre af Motor, du har valgt at downloade.
  • FDMs podcast, Frigear, afspilles nemt fra appen, og du kan høre podcasten, mens du bruger din telefon til andre ting.
  • Nyheder og biltest fra fdm.dk bliver automatisk udgivet i appen, så du nemt kan følge med i de ting, der er vigtige for dig som bilist.
  • Et du medlem af FDM, har du også nem adgang til FDMs fordele. Tryk blot på ”Mit FDM”, og du kommer automatisk over til FDMs fordels-app, Mit FDM, hvor du kan se FDMs mange rabatter og følge med i, hvor meget du har sparet ved at være medlem.
  • Få besked om, at det nye Motor e-magasin er udkommet. Find Motor-appen under Indstillinger på din mobil, og giv den lov at sende notifikationer. Så får du en besked, når et nyt magasin er online.

Kan du få mere ud af dit FDM-medlemskab?

Du har mange fordele som FDM-medlem. Jo flere af dem du bruger, jo mere får du ud af dit medlemsskab. Få overblik over de gode rabatter og de mange fordele.

Tjek dine fordele