FDMs elbilforsikring Bedst i test for tredje gang

Forbrugerrådet Tænk har sammenlignet 15 forsikringer til elbiler og kårer FDM Forsikring til at være Bedst i test

FDMs elbilforsikring Bedst i test for tredje gang
Medlemsnyt

Elbiler buldrer for alvor frem i salgsstatistikkerne, og med en ny bil, skal man også have en forsikring. Her er markedet stadig nyt, og selskabernes priser og vilkår varierer derfor meget.

Det bliver tydeligt i Forbrugerrådet Tænks nye sammenligning af 15 forsikringer til de 15 mest solgte elbiler, bl.a. VW ID.4, Tesla Model 3, Kia Niro og Peugeot 208. Et gennemsnit af priserne viser, at det billigste selskab ligger på 4.898 kr. i årlig præmie, mens det dyreste er helt oppe på 8.928 kr. Altså næsten dobbelt så dyrt.

Der er meget at spare, og de dyre forsikringer har ikke bedre vilkår end de billigere, konkluderer Forbrugerrådet Tænk.

Billig og med gode vilkår

I undersøgelsens rangering af forsikringerne til elbil er FDM Forsikring igen kåret som Bedst i test. Det er tredje gang i træk. Senest skete det i 2020 og 2021.

Begrundelsen lyder bl.a.: ”FDM Forsikring er blandt de billigste i testen og samtidig et af de selskaber, der klarer sig bedst i testen, når det kommer til forsikringsvilkårene”.

Casper Sig, der er områdechef for forsikring i FDM, er meget tilfreds med kåringen.

”Det er meget vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores medlemmer det bedste. Derfor er vi er utrolig glade og stolte, hver gang vi vinder. At det nu er tredje gang i træk bekræfter os i, at vi har et af markedets absolut bedste produkter. Det gælder i øvrigt også forsikringer til diesel- og benzinbiler, hvor vi ved seneste sammenligning af bilforsikringer hos Forbrugerrådet Tænk også blev Bedst i test", siger Casper Sig.

Han påpeger, at kunderne i FDM Forsikring automatisk har dækning for den ladeboks, som de fleste har, og mange selv skal forsikre.

FDM helt i top blandt de bedste

Foruden prisen sammenligner testen også forsikringsdækning, selvrisiko, forsikringsdækningen, kundetilfredshed og sager i Ankenævnet for Forsikring.

FDM er kåret som Bedst i test sammen med de tre andre selskaber, TJM Forsikring, PenSam Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring.

Medlemmer af FDM og alle i husstanden kan tegne forsikring hos FDM Forsikring. Er du ikke allerede medlem, kan du alligevel ringe og få et tilbud. For at tegne forsikringen, skal du være medlem.

FDM Forsikring tilbyder dækning af bilen, boligen, familien, kæledyrene og meget mere.

Har du brug for forsikring?

Husk, som medlem af FDM har du adgang til at blive kunde hos FDM Forsikring og få billige og testvindende forsikringer.

Få FDM Forsikring