Få rabat på parkeringen og opladningen med FDM

Parkering og opladning er blandt tidens helt store poster på bilbudgettet. Heldigvis kan du som medlem af FDM nu spare penge på begge dele
 

Digital betaling på iPad med et fysisk kreditkort.
Medlemsnyt

FDM har indgået to nye partnerskabsaftaler til fordel for medlemmerne. Den ene aftale kan alle medlemmer få gavn af, når de skal parkere. Den anden er til de medlemmer, som ikke kan benytte FDMs sædvanlige brændstofaftale, fordi de har elbil. Men nu kan medlemmer med elbil så få rabat på opladningen.

Få 25 % rabat på parkeringsformidlingen
Flere og flere byer indfører parkeringsbetaling, og udgifterne kan hurtigt løbe op, hvis du ikke holder hovedet koldt. Som medlem af FDM kan du heldigvis spare penge på parkeringen. FDM har indgået en ny aftale med parkeringsoperatøren ParkPark, og aftalen kan benyttes på mere end 350.000 parkeringspladser fordelt over hele landet.

ParkPark-app'en kan bl.a. bruges i alle danske kommuner med betalingsparkering og i en række butikscentre og shoppingcentre landet over.

Du får 25 % rabat på parkeringsformidlingen, hvis du indtaster dit medlemslogin i ParkPark-parkeringsappen.


Du kan læse mere om aftalen her

Partnerskabsaftale med ParkPark

Få 3 % rabat på alle ladninger hos Allego
FDMs medlemmer har i årevis kunnet tanke brændstof til medlemspris. Nu er der også besparelser af hente for de medlemmer, der kører i hybrid- eller elbil. FDM har indgået en partnerskabsaftale med ladeoperatøren Allego og kan nu tilbyde 3 % rabat på alle ladninger på Allegos stande.

Standerne er placeret ved diverse trafikknudepunkter rundt om i landet, og Allego har over 11.000 standere rundt om i Norden og i flere europæiske lande.

Allego-ladestandere på rasteplads

Der kræves ingen app til Allegos standere, og priserne reguleres hvert kvartal. For tiden er der 5 nye ladestationer i Danmark (Nørre Alslev, afkørsel 43 ved Burger King og Go’on, Slagelse, afkørsel 39, Slagelse Syd, ved Sunset Boulevard, Burger King, McDonald's og Roll’n’eat, Odense, afkørsel 50, ved Sunset Boulevard og Burger King, Aarup, afkørsel 55, ved McDonald's, og Tilst).

I løbet af 2023 kommer 20 nye ladestationer til alene i Danmark.

Kendetegnende for Allegos ladestationer er, at de altid er placeret ved centrale trafikknudepunkter og langs motorvejene. Derimod er der ingen ladestationer i byerne. Stationerne er placeret lige op ad restauranter som Subway og McDonald's, så opladningen kan klares samtidig med en spisepause.

I løbet af 2023 forventes endvidere ladestationer i Aarhus, Aalborg, Randers, Kolding, Fredericia, Kastrup, Køge, Greve, Hvidovre og Taastrup.

Du bruger blot dit sædvanlige betalingskort, som du har tilmeldt FDM-fordele inde i MitFDM.

Har du tekniske spørgsmål om ladning af elbil?

Er du i tvivl om, hvordan du sikrer dig den bedste opladning af din elbil, og har spørgsmål, som vi ikke besvarer på vores hjemmeside? Så kan du som medlem kontakte vores rådgivnin

Få vejledning om opladning

Betingelser

Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores kundecenter på tlf. 70 13 30 40