Fra i dag og til og med den 11. juni 2023 får medlemmer af FDM 30 øre i rabat pr. liter standardbenzin og diesel (Shell Fuelsave/Q8 GoEasy). Det er 5 øre ekstra i forhold til tidligere rabatter. Ekstrarabatten på FDM/Shell Card gælder både eksisterende og nye kortholdere.
Rabatten på Shell V-Power og GoEasy Extra (Q8 og F24) er uændret i kampagneperioden: 30 øre pr. liter standardbenzin og diesel.

– Det er langtfra første gang, at FDM har skaffet medlemmerne attraktive rabatter på brændstof. Men når vi nu gør det igen, er det fordi medlemmerne i en tid med høj inflation fortsat efterspørger rabatterne, og fordi vi også gerne vil gøre noget for den stadig store medlemsgruppe, som endnu ikke er gået over til elbil, siger Hans Henrik Langkilde, områdechef for FDMs fordelsprogram og fdmshop.dk.
Størst rabat med FDM/Shell Card
Der er ingen ekstrarabat i kampagneperioden, hvis man betaler med sit betalingskort tilknyttet FDM Fordele. Dvs., at den sædvanlige rabat på 2,5 % således er gældende i hele kampagneperioden.
– I samme periode er der 50 % rabat på indmeldelsen i FDM, og som noget nyt bliver tilbuddet formidlet ud på standerne på alle Shells stationer i Danmark, siger Hans Henrik Langkilde.
Få rabat som FDM-medlem
Husk, at du som medlem af FDM har adgang til mange forskellige rabatter og tilbud, herunder på brændstof. Se hvilke rabatter du kan få her.