Kom til elbilmesse med stor FDM-rabat

FDMs medlemmer kan komme ind til den store elbilmesse eCarExpo i København i oktober for kun 45 kr. Oplev og prøvekør elbiler, og få inspiration og viden om opladning i weekenden 28.-29. oktober.

Billede af stand på elbilmessen eCarExpo
Medlemsnyt

eCarExpo-konkurrence-illustration

På Facebook udlodder vi lige nu i alt 100 billetter til eCarExpo. Deltag her.

Elbilmessen eCarExpo har igen fået vokseværk og bliver i år endnu større end de to foregående år. Stedet er igen Bella Center i København, men nu i en større hal og med flere udstillere – bl.a. fra producenter af elbiler, elcykler og ladeløsninger.

Naturligvis har FDM også en stand og er igen i år hovedsponsor. Denne gang er FDM repræsenteret ved endnu flere af oplæggene fra scenen, og du kan bl.a. overvære optagelsen af et afsnit af FDMs podcast, Frigear.


På FDMs stand kan du få rådgivning af vores eksperter om el- og hybridbiler, rækkevidde, strøm, ladestandere, forsikring og meget andet. I resten af udstillingsområdet kan du komme helt tæt på de nyeste elbiler på markedet.

Der er også mulighed for at prøvekøre flere end 50 bilmodeller. eCarExpo foregår i weekenden 28.-29. oktober.

Få 100 kr. i rabat

Som medlem af FDM får du 100 kr. i rabat på indgangsbilletten, der normalt koster 145 kr. Din pris er altså blot 45 kr. Børn under 15 år kommer gratis ind. For at få rabatten skal du bruge et særlig link. Linket finder du i din medlemsapp, Mit FDM, under Fordele / Til dig og din familie / Oplevelser / eCarExpo.

Se i videoen, hvor du finder din rabatkode.

Vil du have FDM lige ved hånden?

Med appen Mit FDM får du nemt overblik over alle dine fordele, services, rabatudbetalinger og medlemskab.

Hent appen Mit FDM