Det kan godt betale sig at give husstandens bilforsikring et årligt servicetjek. Der kan nemlig være mange penge at spare, alt efter hvor ens bil er forsikret.
Det viser en ny undersøgelse af forsikringspræmierne på bilforsikring, som forsikringsportalen Samlino.dk har lavet blandt 11 forsikringsselskaber på sin portal.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af mere end 600.000 opslag i Samlino.dk’s database over danskernes forsikringsvalg i 2023, og den viser, at man som forbruger nemt kommer til at betale overpris for sin bilforsikring.
Ifølge Samlino.dk’s undersøgelse er FDM Bilforsikring den billigste blandt de 11 forsikringsselskaber. Faktisk er FDM Bilforsikring billigst i 11 ud af 12 landsdele og hele 26 procent billigere end markedsgennemsnittet.
- At kunne tilbyde en attraktiv bilforsikring for vores medlemmer er et indsatsområde for FDM Forsikringer. Derfor er vi naturligvis glade, hver gang vi bliver kåret som bedst eller billigst i test. Det bekræfter os i, at vi har et stærkt produkt, både når man ser på forsikringens dækning og dens pris, siger områdechef i FDM Forsikringer Jonas Paasch Liljedahl.
Han påpeger dog, at det ikke er nok at se på prisen, når man undersøger markedet for forsikringer. Lige så vigtigt er det at se på, hvad den dækker, hvis uheldet er ude.
- For FDM Forsikringer er det afgørende, at vi har en forsikring, der giver bilisterne den nødvendige tryghed og til en konkurrencedygtig pris, siger han.
Bedst i test
At FDM Forsikringer har en stærk bilforsikring, fremgår også af Forbrugerrådet Tænks undersøgelser på området. Her er FDM Forsikringer blevet kåret til Bedst i test på bilforsikring i 2018 og 2019, som er den seneste, der har lavet. På elbilforsikring er FDM Forsikringer kåret som Bedst i test i 2020, 2021 og 2022.
- Mange danskere betaler alt for meget for deres bilforsikring uden at vide, at de potentielt kan spare flere tusinde kroner. Det er ærgerligt at se, når markedet tilbyder muligheder for betydelige besparelser. Ifølge vores data er det tydeligt, at FDM Forsikringer adskiller sig markant ved at være 26 procent billigere end markedsgennemsnittet. Det svarer faktisk til en gennemsnitlig årlig besparelse på cirka 2.000 kroner, hvilket er mange penge for de fleste, udtaler Mads Bukholt, der er ansvarlig for forsikring hos Samlino.dk i en pressemeddelelse.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.