Nu modtager du din tryghedsbonus
Nyheder
Medlemsnyt
30. september 2024

Af FDM
9. oktober udbetales årets tryghedsbonus til kunder i FDM Forsikringer.
Hvis du er kunde i FDM Forsikringer, er du også automatisk medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden.
Den har i år besluttet at udbetale en tryghedsbonus på seks procent af det beløb, du i alt har betalt for dine forsikringer for 2023.
Har du eksempelvis betalt 10.000 kr. (ekskl. afgifter mv.) for dine forsikringer hos FDM Forsikringer for 2023, så er der 600 kr. på vej til dig. Pengene udbetales til din NemKonto 9. oktober. Beløbet er skattepligtigt.
Som medlem af FDM har du adgang til nogle af Danmarks bedste forsikringer til bl.a. bil, familien, hjemmet og rejsen.
Indlæser...