Har du styr på dit klimaaftryk? Se dit forbrug med ny beregner

Beregn dit CO2-aftryk, og se, hvordan du kan gøre det bedre, på hjemmesiden voresklimaplan.dk, som FDM har bidraget til.

FDM bidrager til voresklimaplan.dk
Medlemsnyt

På hjemmesiden voresklimaplan.dk kan du blive inspireret og motiveret til at gøre op med vanetænkning og reducere din klimabelastning på en lang række parametre. Blandt andet kan du se dit CO2-aftryk på ferie, tøj, bolig, elektronik og naturligvis transport.

– FDM ønsker at forene de individuelle behov for bil med en fælles bæredygtig fremtid. Derfor støtter vi målet om 1 mio. nulemissionsbiler i 2030. Det gør vi bl.a. via oplysning og vejledning til de danske bilister om skiftet til elbil via egne og eksterne kanaler, siger FDMs administrerende direktør, Stina Glavind, om FDMs engagement i hjemmesiden.

Et fælles ansvar

Ud over CO2-aftrykket kan man også se, hvad det betyder økonomisk at skifte til elbil, og de beregninger har FDM bidraget med.

– Vi vil gerne være med til at stille værktøjer til rådighed, der kan øge danskernes bevidsthed om deres CO2-aftryk inden for transport. Derfor har vi hjulpet med at lave beregninger til voresklimaplan.dk og opfordrer vores brugere og medlemmer til at tage testen. Vi har et fælles ansvar for at komme i mål med den grønne omstilling, påpeger Stina Glavind.

Prøv beregneren på hjemmesiden (eksternt link)

Har du brug for hjælp?

Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler.  Kontakt rådgivningen