Ved årsskiftet fra 2023 til 2024 kunne FDM fejre, at antallet af medlemmer havde passeret 278.000, og at den hidtidige rekord, der havde stået i 50 år siden 1973, var blevet slået. I 2024 havde vi dermed det højeste medlemstal siden FDMs start i 1909.
Og nu kan der igen skrives historie, for det officielle antal medlemmer ved indgangen til 2025 er 6.000 højere i forhold til samme tidspunkt året før. Så nu er der 284.000 medlemmer af FDM.
Medlemsvæksten fortsætter, og FDMs arbejde er relevant for endnu flere.
– Udviklingen går rigtig stærkt, når det gælder elbiler, ladeinfrastruktur og grøn omstilling. Vi kan mærke en stor interesse fra danskerne for at skifte til elbil, og for nogle er det en stor omvæltning, så vores medlemmer benytter FDMs mange muligheder for at få råd og vejledning. Vi kan hjælpe dem i processen med at gå over til elbil og i livet som elbilister, og det er en af grundene til, at vi er relevante for flere, siger adm. direktør i FDM, Stina Glavind.
En bæredygtig fremtid med bil
FDM har samtidig en lang række fordele, som medlemmerne kan benytte sig af, og det er attraktivt for de mange medlemmer, der bl.a. har forsikring, vejhjælp, strømaftale og får rabatter hos FDMs fordelspartnere.
Sideløbende med den personlige vejledning og fordelene er det også FDMs opgave at skabe bedre forhold for alle bilister.
– Vi taler bilisternes fælles sag og kommer med løsninger til politikerne på forbedring af infrastruktur, trafiksikkerhed, forbrugerbeskyttelse og relevante tiltag, der bakker op om den grønne omstilling. FDM er en meget aktiv medspiller i samfundet, og vi tager ansvar for en bæredygtig fremtid med bil, hvor flere får mulighed for at skifte til elbil, og hvor det er billigere og nemmere at være elbilist, siger Stina Glavind.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.