Medlemmer af FDM kan nu lade hos en ny FDM Fordelspartner. EWII tilføjes som FDM Fordelspartner på opladning på farten, der i forvejen tæller Shell Recharge og Allego.
– Vi vil gerne give fordele til vores medlemmer, når de er på farten, så de ikke skal tænke over, hvor de skal lade. Netværket af ladepunkter bliver fremtidens tankstationer – og her skal vi tilbyde samme fordele, som vi gør i dag for medlemmer med benzin- eller dieselbiler, siger Karin Stöver, partnerchef for Fordelsprogram i FDM.
FDMs medlemmer får fremover en fast rabat på 5 procent på opladning på EWIIs ladepunkter. I dag tilbyder EWII mere end 2.800 ladepunkter fordelt på over 600 ladelokationer fra Københavns Lufthavn i øst til Hvide Sande i vest, og der kommer løbende nye lokationer til.
EWIIs priser er dynamiske på nær lynladestationen ved Københavns Lufthavn. FDM følger løbende priserne på offentlig opladning, hvor EWII ligger fornuftigt.
For at opnå rabat hos EWII skal man som medlem betale med de betalingskort, man har tilknyttet til FDM-fordele.
Du kan læse mere om den nye FDM Fordelspartner EWII her
Hvad koster strømmen til elbil?
Se FDM’s omfattende liste med aktuelle priser på lynladning.