Kom til ny elbilmesse med FDM-rabat

Mød FDM og spark dæk på en masse nye elbiler på Elbilmessen i Herning. Som medlem af FDM kan du få 20 procent i rabat på billetten.

Kom til ny elbilmesse med FDM-rabat
Medlemsnyt

En helt ny messe inviterer indenfor i Messecenter Herning d. 24.-26. oktober. Her kan du i flere haller se nærmere på de nyeste elbiler på markedet og få rådgivning om ladeløsninger og hverdagen med elbil.

På Elbilmessen, som den nye messe hedder, er det også muligt at prøvekøre adskillige modeller og få en fornemmelse af, hvordan de forskellige elbiler kører, og måske finde en favorit i feltet.

Messen byder foruden selve udstillingen også på en lang række aktiviteter for familien samt oplæg og foredrag.

Kom og mød FDM

Du kan også få råd og vejledning om livet som elbilist fra FDMs eksperter. De vil være til rådighed på FDMs stand på messen, hvor de også deltager i debatter og laver oplæg på Hovedscenen.

Foreløbigt er flere end 30 udstillere på listen over deltagere, bl.a. bilmærkerne Audi, BMW, BYD, Cupra, Ford, Hyundai, Kia, Mazda, Mercedes-Benz, MG, Nio, Firefly, Omoda, Jaecoo, Polestar, Porsche, Renault, Skoda, Suzuki, Tesla, Toyota, VW, Xpeng og Zeekr.

Derudover er øvrige udstillere bl.a. FDM, Clever, Continental, DCC Energi, Det grønne e, Norlys, OK og Pava.

Deltagerliste og oplysninger om Elbilmessen kan ses her (eksternt link).

Rabat på indgangen

Som medlem af FDM kan du få 20 procent rabat på indgangsbilletten, der normalt koster 75 kr. til om fredagen og 125 kr. til lørdag og søndag.

Åbningstider:
Fredag 24. okt. kl. 13-18
Lørdag 25. okt. kl. 10-18
Søndag 26. okt. kl. 10-17

Der er gratis parkering.

Find rabatkode i Motor 06/2025 og i MitFDM-app.

Overvejer du en elbil?

Husk, som medlem af FDM kan du altid få hjælp af eksperter, der har den nyeste viden om elbiler.

Kontakt rådgivningen