FDMs kvalitetsmagasin om klassiske biler fylder rundt: MotorClassic nr. 100 er på gaden

Den 24. maj 2007 var en forsommerdag som så mange andre. Men det var også dagen, hvor et nyt indslag rykkede ind på bladhylderne i de danske kiosker: Den dag udkom MotorClassic nemlig for første gang, og det er ikke for meget sagt, at det nye kvalitetsmagasin om klassiske biler vakte en vis opsigt.

Med en rød Volvo Amazon fra 1970 på forsiden, trykt på lækkert papir og med tykt lakeret omslag og masser af flotte billeder lignede det de anerkendte udenlandske klassikermagasiner – men sproget og vinklingen var dansk.

Det vakte også lidt opsigt, at de danske bilisters organisation, FDM, stod bag MotorClassic. Idéen var fostret af FDM-medlemsmagasinet Motors mangeårige chefredaktør, Bo Christian Koch, der længe havde ment, at der manglede et dansksproget klassikermagasin af høj journalistisk kvalitet.

Mange, også i FDM-toppen, var skeptiske, men Bo henviste til Sverige, hvor der dengang var en hel håndfuld af dem, og så var der vel også plads til et MotorClassic i Danmark.

Ét forsøg

Gennem flere år forsøgte han derfor at sælge idéen til FDMs direktion og bestyrelse, „og en dag sagde de pludselig ja. Måske blev de simpelthen bare trætte af at høre på mig“, husker Bo, da MotorClassics oprindelige redaktion – foruden Bo selv, der stod i spidsen for de første 80 udgaver og nu er freelance-skribent for magasinet, er det redaktionschef Peter Clausen og skribent og forsidefotograf Karsten Meyland Lemche – mødes til en snak i anledning af, at du nu sidder med MotorClassic nummer 100 i hænderne.

En af FDM-ledelsens betingelser var, at MotorClassic skulle ramme plet i første forsøg. Fejltagelser var der ikke plads til, men optimismen steg, efterhånden som produktionen af nummer 1 skred frem, og da det endelig ankom fra trykkeriet, kunne vi dårligt nok få armene ned.

Spørgsmålet var selvfølgelig, hvordan de potentielle læsere ville tage imod magasinet, for det var jo dem, magasinet skulle leve af.

På udgivelsesdagen kunne Bo derfor ikke dy sig for lige at smutte hen i kiosken på den nærmeste station og købe et eksemplar selv, for så blev der i det mindste solgt ét.

Men de bekymringer kunne vi have sparet os, for MotorClassic fik en nærmest stormende modtagelse, og imponerende mange af de læsere, der tegnede abonnement ved magasinets fødsel, har holdt ved helt frem til i dag.

Åbne døre til klenodier

Efter over 18 år og nu 100 magasiner kan redaktionen også se tilbage på en masse oplevelser, vi er stolte af at have kunnet dele med så mange læsere.

– Det mest imponerende er næsten, hvor mange døre der har åbnet sig for os, og hvordan ejere af meget sjældne biler bare har ladet os køre i nogle meget unikke og kostbare biler, siger Bo og husker en gang, før bladet blev en realitet, hvor han og Karsten drog til England for at have lidt stof på lager, hvis FDM-toppen nu skulle give grønt lys til udgivelsen.

– Vi ankom til en nedlagt flyveplads i Essex, og der var simpelthen biler fra øverste hylde overalt. Delahaye, Hispano-Suiza, klassiske Ferrari-racerbiler og så videre – selv en gammel Auto Union-racer fra 30’erne. De tilhørte en IT-milliardær, og vi kunne bare gøre med dem, hvad vi ville, siger Bo, der også husker, hvordan MotorClassic fik lov til at køre i en række klenodier fra den danske bilsamler Henrik Frederiksens imponerende samling, inden den blev solgt på auktion i 2015.

Det kan man læse mere om på side 27 i udgave nr. 100.

Drømme, hverdag og skæve eksistenser

Peter supplerer: – Det var også i magasinets spæde start, jeg fik mulighed for at køre i en enestående Jaguar E-type Low Drag-racerbil med strømlinjekarrosseri i England. Da jeg nåede frem, stod regnen simpelthen ned i tove, og jeg var overbevist om, at vi måtte aflyse. Men jeg fik bare nøglerne i hånden og blev sluppet løs på de dyngvåde veje, selvom den milliondyre bil næsten ikke kunne stå fast, og ruderne duggede så meget, at man dårligt kunne se en hånd for sig. Jeg fik ovenikøbet lov til at fotografere bilen på Goodwood-banen.

MotorClassic er dog andet og meget mere end dyre drømmebiler, og sådan skal det også være.

Lige siden starten har vi sat en ære i, at du kan møde både en håndbygget one-off og din onkels gamle Datsun i samme magasin, og for Karsten, der har fotograferet 96 af magasinets nu 100 forsider, har det virkelig været en øjenåbner at opleve den entusiasme, der også er omkring klassiske hverdagsbiler.

– Variationen er det, der adskiller MotorClassic fra det, man ser til mange træf. Den er sjælen i magasinet og det, som viser den kulturarv, som ældre biler udgør. Men drømme- og superbilerne er også med til at give magasinet kolorit, og så er der de underlige biler, som tilføjer lidt skævhed og fortæller en overraskende historie, du ikke anede, at du havde lyst til at læse, siger Karsten.

At opleve menneskene bag bilerne og deres gavmildhed, der gør det muligt overhovedet at lave magasinet, er også noget ganske enestående, og det fylder os gang på gang med stolthed og taknemmelighed, at ejere af klassiske biler i alle afskygninger vil stille deres køretøjer til rådighed for artikler.

Men mest af alt er vi stolte af og taknemmelige over, at I læsere gennem alle årene har bakket op om projektet. For uden dem kunne vi ikke have skabt det levedygtige og anerkendte kvalitetsmagasin, som MotorClassic har udviklet sig til, og som vi på redaktionen kun kunne drømme om på den forsommerdag i 2007. Af hjertet tak til jer alle!