Spring til hovedindhold
Logo

Udforsk Mit FDM – dit nye medlemsunivers på fdm.dk

Nyheder

Medlemsnyt

4. marts 2026

online service - person sidder med sin bærbar
Af FDM

Nu kan du som medlem logge ind på fdm.dk og få overblik over dine medlemsfordele, besparelser og gemt indhold. Mit FDM samler det hele ét sted og giver dig en mere personlig og brugervenlig oplevelse.

Som medlem har du nu fået dit helt eget, personlige univers på fdm.dk. Det hedder Mit FDM – og her får du et samlet overblik over dit medlemskab, dine fordele og ikke mindst, hvor meget du allerede har sparet i kroner og ører.

Mit FDM er en markant opgradering af det tidligere medlemsområde. Når du logger ind, kan du blandt andet se:

  • Hvilke medlemsfordele du har adgang til
  • Hvilke fordele du allerede benytter
  • Hvor meget du har sparet gennem dine medlemsfordele

Du får med andre ord et klart billede af værdien af dit medlemskab – samlet ét sted.

Gem det, du vil vende tilbage til

I Mit FDM kan du også gemme artikler, så du nemt kan finde dem igen senere. Det giver dig et personligt rum med indhold, der er relevant for dig og dine interesser.

En endnu bedre digital oplevelse

Mit FDM er en del af det samlede løft af fdm.dk. Det nye website gik i luften i december og er designet til at give en mere enkel, sammenhængende og brugervenlig oplevelse.

På sigt vil Mit FDM løbende blive udviklet med endnu flere funktioner – herunder eksklusive muligheder kun for FDMs medlemmer.

Sådan finder du Mit FDM

Det eneste, du skal gøre, er at logge ind på fdm.dk. Herefter finder du Mit FDM ved at klikke på dit navn øverst til højre.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i dit nye medlemsunivers.

Mit FDM, fdm.dk, medlemsunivers

På Mit FDM kan du se, hvor mange penge du har sparet på at benytte dig af FDMs medlemsfordele

Screen shot af forsiden af fdm.dk

Klik på ‘Log ind’ øverst til højre for at få adgang til dit medlemsunivers, Mit FDM

Screen shot af fdm.dk med loginbillede

Når du har klikket på ‘Log ind’ får du dette felt frem. Indtast din e-mail og adgangskode for at logge ind på dit medlemsunivers, Mit FDM

fdm.dk, vej med bil og marker

Når du har logget ind, vil dit navn fremgå øverst til højre. Du skal klikke på dit navn for at få adgang til dit medlemsunivers, Mit FDM