VW arbejder på sin XL1 super-miljøbil, BMW lancerer om et par år elbilen i3 og Renault er næste år klar med det topersoners elkøretøj Twizy. Og på septembers Frankfurt-udstilling løfter Audi sine tanker om lignende idéer.

I den lille kabine sidder to personer ved siden af hinanden, dog således at passagereren er anbragt lidt forskudt bagud. Indstigning sker via bagklappen, og taget kan åbnes bagud ved at forskyde det.
Kulfiberforstærket plast
Karrosseriet er bygget af det dyre, men lette materiale kaldet CFRP, kulfiberforstærket plast, som BMW benytter sin elbil i3. Bilen drives af to små elmotorer, som Audi ikke fortæller, hvor er anbragt.

Flere udgaver?
Men Audi vil udforske sin letvægtsteknologi og samtidig indsamle reaktioner fra publikum på Frankfurt-udstillingen. Det forlyder nemlig, at Audi vil udstille Urban Concept i flere udgaver.
Og selv om konceptet mest er en udforskning af design og teknologi, så ville Audi næppe kaste sig ud i projektet, hvis der ikke ligger en eller anden plan bag om et ultralet og miljøvenligt køretøj til urban transport.