Logo

Astra bedst hos Dekra

Arkiv

25. januar 2012

Karsten Meyland Lemche

Tyske Dekra har netop frigivet sin synsrapport, hvor Opel klarer sig bedst for tredje år i træk. I år er det Astra, der med en fejlfri procent på 96,9 bliver kåret som vinderen i 2012-rapporten.

For tredje år i træk er det en Opel, som har størst andel fejlfrie biler i den tyske synsstatistik fra Dekra. Med 96,9 procent fejlfrie biler, var det Opel Astra, som klarede sig bedst blandt biler, der har kørt op til 50.000 km om året.

På andenpladsen finder vi sidste års vinder, Opel Insignia, med en fejlprocent på 96,0 procent og på tredjepladsen Renault Megane med 95,9 procent fejlfri biler.

Læs også: Prius nr. 1 hos TÜV

Toyota Prius og Audi A4 klarer sig godt

Dekra deler bilerne op i antal kørte kilometer i modsætning til TÜV, der opdeler biler i aldersgrupper. Blandt de biler, som har kørt 50.000-100.000 km, er det Toyota Prius, der med 87,5 procent har flest fejlfrie biler.

I kategorien 100.000-150.000 km er det Audi A4, som klarer sig bedst med en fejlfri procent på 76,8.

Gennemsnittet i de tre kategorier er 80,2 procent fejlfri biler op til 50.000 km, 56.5 procent fejlfri biler ved 50.000-100.000 km og kun 33,6 procent fejlfri biler, der har kørt 100.000-150.000 km.

De mest fejlbehæftede modeller er første generation Ford Ka og Fiat Seicento, i alle tre km-intervaller.

Flest fejl på lys

De oftest forekommende fejl i Dekras syn er på lys og elektronik med 19,7 procent, fejl på bremser udgør 11,8 procent, fejl på styretøj og hjulophæng er 9,6 procent, og fejl på motor og udstødning er 8,3 procent.

Typiske fejl er styrekugler, bremseskiver, bremseslanger og bremserør, oliespild fra motor og gearkasse, brud på fjedre og fejl på lygtehøjde justering.

Færre rustproblemer

I øvrigt er der langt færre rustskader på bilerne i dag, end der var for ti og tyve år siden. Det er sjældnere, at rustskader med betydning for sikkerheden opstår på karrosseriet. Men der er også færre rustskader i vognbunden, på bremseskiver samt på bremserør og brændstofrør.

Synsstatistik for biler der har kørt op til 50.000 km:

 Top 5 i minibilklassen
Procent fejlfri biler
Ford Fiesta
95,3
VW Polo
93,6
Mazda 2
92,1
Seat Ibiza
90,6
Toyota Yaris
89,3
Opel Corsa
89,0
De 5 dårligste i minibilklassen
Procent fejlfrie biler
VW Lupo
53,5
Chevrolet Matiz
46,0
Seat Arosa
42,1
Fiat Seicento
37,6
Ford Ka
21,3
Top 5 i mellemklassen
Procent fejlfrie biler
Opel Astra
96,9
Renault Mégane
95,9
Toyota Prius
94,8
Toyota Auris
92,6
VW Golf VI
91,8
De 5 dårligste i mellemklassen
Procent fejlfrie biler
Mercedes-Benz A-Klasse
62,9
Fiat Stilo
60,5
Opel Astra (gl. model)
59,2
Kia Rio
56,7
Chrysler PT Cruiser
45,2
Top 5 i den store mellemklasse
Procent fejlfrie biler
Opel Insignia
96,0
Mercedes-Benz C-Klasse
93,1
Audi A4
92,9
Mazda 6
91,4
Ford Mondeo
91,3
De 5 dårligste i den store mellemklasse
Procent fejlfrie biler
Nissan Primera
73,6
BMW 3-serie (gl. model)
72,7
Citroën C5 (gl. model)
70,9
VW Passat (gl. model)
70,7
Renault Laguna (gl. model)
64,0
Top 5 i luksusklassen
Procent fejlfrie biler
Mercedes-Benz E-Klasse
94,8
VW Phaeton
94,3
BMW 5-serie
93,7
Volvo S80/V70/XC70
92,4
Audi A6
90,1
De 5 dårligste i luksusklassen
Procent fejlfrie biler
Mercedes-Benz CLS
86,0
Skoda Superb
81,0
Volvo S80/V70/XC70 (gl. modeller)
80,3
BMW 5-serie (gl. model)
54,4
Mercedes-Benz E-Klasse (gl. model)
54,3