Renaults helt store nummer på årets bilshow i firmaets hjemby Paris er den helt nye og for mærkets ekstremt vigtige Clio.
Bortset fra nogle enkelte eksemplarer af elbilerne Zoe og Twizy er Renaults enorme stand overstrøet med kun én model: Clio.
Stationcar og RS

Clio stationcar virker - ligesom den femdørs – som en ret flot og elegant bil. Udbygningen med det forlængede tag og ekstra store bagagerum har ikke gjort bilen mindre vellykket. Bl.a. er “skulderpartiet” bagtil i form af markerede hjulkasser bevaret på Clio Estate.
20 cm længere end femdørs

Det giver mulighed for at øge bagagerummet 130 liter i forhold til den femdørs, så det kommer op på 443 liter i alt. Det er stort set det samme som hos den nuværende stationcar.
Clio stationcar er klar i Danmark til foråret.