Humor er normalt ikke noget, der sidder uden på tøjet, når man besøger VWs hovedkvarter i Wolfsburg. Men nogen spøgefulde må der alligevel være ansat. En af dem har kaldt VWs nyeste konceptbil, der debuterer på Auto Shanghai 2013, for Cross Blue Coupé.

Den showbil kaldet Cross Blue Concept, som VW i januar viste i Detroit, USA, var rent faktisk blå. Men ellers er blå dog noget mere subtilt hos VW, nemlig betegnelsen for ”grønne” biler.
Femsæders SUV
På Shanghai-udstillingen står en bil med næsten samme navn, Cross Blue Coupé, og den er orange, måske guldfarvet. Og så er det i øvrigt en helt anden bil. Først og fremmest er den mindre end den sekssæders bil fra Detroit.
At det skulle være en indikation på den næste Tiguan, klar i 2014, kan man godt begynde at gisne om, men konceptbilen er nok mere et udstillingsvindue for Volkswagen-koncernens nye motorteknologier.
Mens Detroit-konceptet indeholdt en opladningshybrid med dieselmotor og havde en samle diesel-el-ydelse på 305 hestekræfter, så er basis i Shanghai-bilen en benzinmotor.
V6 benzin og to elmotorer

Batteriet rækker til en kørestrækning på omkring 33 km.
Selv om Cross Blue Coupé med en længde på 4,89 meter er længere end Touareg, er den baseret på den nye MQB-platform, som er udviklet til biler som Golf og Passat. Om en så stor bil i praksis kan bygges på den mellemstore platform, hvor fleksibel den end er, er dog usikkert.