Logo

Europa køber 50 pct. flere elbiler

Arkiv

6. februar 2015

Torben Arent

Salget af elbiler og opladningshybrider i Europa gik markant frem i 2014. 50 procent flere end året før blev det til. Storbritannien havde den største fremgang, men Norge er nu Europas største elbilland.

Næsten 100.000 eldrevne personbiler kom på gaden i 2014 i Den Europæiske Union samt EFTA-landende. Det er godt nok kun otte promille af det samlede bilsalg, men dog en stigning på markante 50 procent på et år, viser tal fra den europæiske bilproducentsammenslutning, ACEA.

Blandt større lande steg salget mest i Storbritannien og i Sverige, men også Danmark og Belgien havde store stigninger i procent.

SE OGSÅ: Elbiler i kraftig medvind (Danmark)

20.000 nye elbiler i Norge

Europas største elbilland er nu Norge, hvor salget steg 140 procent til 19.800 biler. Dermed overhalede nordmændene hollænderne, som på grund af mindre tilskud til opladningshybrider købte 43 procent færre elektriske biler. Langt de fleste biler og langt den største del af nedgangen i Holland gælder opladningshybrider, som også indgår i tallene.

Næst efter Norge sælges der nu flest elbiler i Tyskland og Storbritannien.

Landene i Europa har vidt forskellige tilskudsordninger til elbiler og opladningshybrider.

Salget af elbiler og opladningshybrider i 2014

Land
Antal
Ændring
Norge
19.767
141%
Storbritannien
15.361
301%
Tyskland
13.118
70%
Holland
12.920
-43%
Frankrig
12.488
30%
Sverige
4.667
202%
Polen
3.968
109%
Østrig
3.641
13%
Schweiz
2.693
55%
Belgien
2.032
148%
Danmark
1.637
207%
Italien
1.473
26%
Spanien
1.405
59%
Tjekkiet
583
23%
Finland
440
102%
Estland
402
168%
Letland
391
2908%
Portugal
289
31%
Irland
256
412%
Slovakiet
169
24%
Grækenland
64
1500%
Ungarn
43
169%
Rumænien
7
75%
Bulgarien
2
100%
I alt
97.791
50%

Kilde: ACEA