2016-nyhederne: Ford
30. december 2015
Foto: Ford
Foråret byder på den lille crossover Ecosport og den fuldvoksne SUV Edge. Desuden har Ford ny Ranger pickup samt både sportslige og luksuriøse varianter af modelprogrammet.
For andet år i træk: fuld fart på Ford.

Den store Edge-SUV kommer til foråret. Foto: Ford
De største nyheder kommer til foråret i form af de to crossovers, den kompakte Ecosport og den store Edge. Begge er helt nye i Danmark.
Forinden – formentlig i marts – introduceres en offroader mere, nemlig pickup’en Ranger, mens SUV-programmet rundes af sidst på året med en faceliftet Kuga.
Og sporten kort: Focus RS i februar/marts og Ford GT til efteråret.
Desuden udvider Ford sin luksuriøse Vignale-serie med S-Max efter sommerferien, og det samme sker med Edge i 2017.
Det bliver heller ikke i 2016, at Ka lanceres i Europa. Når det formentlig sker i 2017, får den selskab af en ny Fiesta.