Logo

Bilsalg sætter stadig rekorder

Arkiv

3. oktober 2016

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Ni procent er salget af nye personbiler steget i år, efter at også september overgik rekordmåneden fra sidste år. Leasing udgør nu 42 procent.

Personbilsalget fortsætter sin rekordkurs. Salget af personbiler steg også i september og ligger med på 18.477 biler fire procent over sidste års septembersalg,

De fleste af årets måneder har haft salgstal over de tilsvarende måneder sidste år, og efter årets tre første kvartaler er 2016 ni procent større end 2015, oplyser De Danske Bilimportører.

På vej mod historisk rekord

- Der ikke er noget, som peger i retning af nogen afmatning i salget, så kan vi se frem til endnu et rekordår i bilsalget, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

- Vi forventer et samlet salg for hele året på 220.000-225.000 personbiler mod sidste års knap 208.000 og således et plus på seks-otte procent, tilføjer han,

2016 er dermed på vej mod det syvende år hvor salget er højere end året før. Ud af de syv år er de seks absolutte rekordår.

Andelen af leasingbiler bliver ved med at stige. Mens det i 2014 udgjorde 31 procent, er andelen i år nu oppe på 42 procent.

Hver sjette bil privatleases

Privatleasing udgør 17 procent af alle nyregistrerede biler, mens erhvervsleasing, dvs. firmabiler, tegner sig for 24 procent.

Mikrobilerne har den største andel af privatleasing på 51 procent, viser tallene fra De Danske Bilimportører. Det er nogenlunde uændret fra i fjor, mens leasingandelen i miniklassen er steget betydeligt – fra 27 procent sidste år til 41 procent i år. Det er især Peugeot 208, der trækker op her.

Top 20 personbiler september
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20

Kilde: De Danske Bilimportører

Top 20 personbiler jan.-sep.
Nr.
Model
1
Peugeot 208
2
VW Up
3
Peugeot 308
4
VW Polo
5
Toyota Aygo
6
Toyota Yaris
7
Ford Fiesta
8
Peugeot 108
9
Opel Astra
10
VW Golf
11
Opel Karl
12
Kia Picanto
13
VW Passat
14
Kia Rio
15
Renault Clio
16
Nissan Qashqai
17
Skoda Octavia
18
Skoda Citigo
19
Hyundai i10
20
Hyundai i20

Kilde: De Danske Bilimportører

Kilde: De Danske Bilimportører