2017-nyhederne: Opel

Tre fuldstændig nye modeller i flere varianter kommer fra Opel i 2017: Crossland X, Insignia og Grandland X.

Nyt om biler

29 lanceringer har Opel lovet mellem 2016 og 2019, og hele syv af dem ser vi i 2017.

Det begynder forsigtigt til april-maj med Karl Rocks, en friskfyr-udgave af mikrobilen forsynet med ekstra frihøjde, lidt pynt og ekstra udstyr.

I maj eller juni gælder det den helt nye Crossland X, en kompakt crossover bygget på Peugeot 2008-bund, men med eget Opel-design og –teknik.

Insignia i tre versioner

Lige inden sommerferien fyldes Opel-butikkerne med anden generation Insignia både som femdørs og stationcar. Til oktober følger den terrængående Crosstourer-version.

Også i oktober gælder det den helt nye Grandland X, en crossover et nummer større end Crossland X, bygget på Peugeot 3008-bund.

Den langtrækkende elbil Ampera-e er udskudt til 2018.