Står du og betragter fronten, ser Ferrari 812 Superfast indbydende ud. Og under den lave motorhjelm ligger stadig en V12-motor. Motoren er hjertet i en Ferrari, og i dette tilfælde er det et stort hjerte på 6,5-liter.
Med 812 holder Ferrari fast i sin traditionelle motorstil uden hjælp fra hverken turboladning eller elmotor. Motoren har fået et nyt topstykke i forhold til forgængeren F12, hvor blandt andet indsugningen er variabel, som man tidligere så på F1-motorer.
Motoren er omdrejningsvillig og har først maksimal effekt ved 8.500 omdrejninger, hvor den yder hele 800 hk. Det maksimale moment er 718 Nm, men allerede ved 3.500 o/min er 80 pct. tilstede.
Imponerende vægtfordeling
Normalt betyder en stor V12-motor, at bilen bliver næsetung, men det gælder ikke for 812eren. Her er vægtfordelingen 47 pct. for og 53 pct. bag. Det skyldes, at motoren er placeret langt tilbage i karrosseriet, og gearkassen ligger ved bagakslen.
Den slags er med til at give en bil mere neutrale køreegenskaber. Den køreklare vægt er 1.630 kg, så nogen letvægter er 812 Superfast ikke.
Med 800 hk bliver topfarten naturligvis høj, og Ferrari angiver 340 km/t. Det vil de færreste ejere opleve, men flere vil nok prøve paradedisciplinen 0-100 km/t., der klares på 2,9 sekunder, og fortsætter man til 200 km/t., tager det i alt 7,9 sekunder.
Firehjulstyring og lufttricks
Ferrari har udviklet en ny aerodynamisk pakke, så modellen har markant højere aerodynamisk greb end forgængeren. Og i modsætning til forgængeren F12 får 812 firehjulstyring som standard, noget der blev udviklet til specialmodellen F12 Tour De France.
Designet er altid et fokuspunkt på en Ferrari, og fronten er både flad og fræk at se på. Der er små lufthuller ved forlygterne, og modellen ser yderst elegant ud foran.
Bagtil er det mere kontroversielt, hvor det er aerodynamikken og ikke æstetikken, der har dikteret for udformningen.