Nu også det: Porsche med stationcar

Et nyt medlem af Panamera-familien, Sport Turismo, skruer op for det praktiske. Bl.a. kan der nu være tre på bagsædet.

Nyt om biler

Porsche lægger en praktisk linje med sin nyeste modelvariant. Panamera Sport Turismo er en fem meter lang stationcar, hvis man må være så grov at bruge det trivielel udtryk.

 

Panamera Sport Turismo kan bedst beskrives som en shooting brake. Foto: Torben Arent
Panamera Sport Turismo kan bedst beskrives som en shooting brake. Foto: Torben Arent

Ordet stationcar bruger Porsche naturligvis ikke, og bilen kan nok bedre rubriceres som en fast back eller shooting brake.

 

Nok er Sport Turismo en praktisk bil, men den rummer ikke meget mere bagage end den almindelige Panamera. 520 liter kan der være med bagsædet oppe og 1.390 liter med bagsædet nede. Til gengæld er det nemmere at få mere voluminøse genstande ind.

 

4+1

Den store bagklap går højt op, og læssehøjden er lav. Foto: Porsche
Den store bagklap går højt op, og læssehøjden er lav. Foto: Porsche

Sport Turismo er også mere praktisk ved bagsædet, der som den første Panamera har plads til tre. Porsche kalder bilen for en 4+1, idet der er to gode ydersæder og et mere klemt nødsæde i midten. Alternativt kan bilen bestilles med to ekstra gode, eljusterbare bagsæder.

 

Under alle omstændigheder nyder bagsædepassagererne godt af den forhøjede taglinje, der både gør ind- og udstigning lettere og giver bedre lofthøjde.

 

Udstyr og motormuligheder er helt som på den almindelige Panamera. Det indebærer fem motorvarianter: Panamera 4, Panamera 4S, Panamera 4S Diesel, Panamera 4 E-Hybrid og Panamera Turbo.

Se alle Genève-nyhederne