170.000 nye personbiler har fået nummerplade på i årets første ni måneder. Det er det højeste antal nogensinde, en kofanger foran salget i samme periode 2017.
Rekorden blev opnået trods en markant opbremsning i august. 16 procent dykkede nybilsalget, fra 14.371 i fjor til 12.040 i år.
Faldet er ikke udtryk for nogen som helst afmatning, vurderer De Danske Bilimportører. Det moderate bilsalg skyldes, at både august og september i år og i fjor har været atypiske. I 2017 blev der solgt mange (små) biler slutningen af september, da der kom afklaring på bilafgifternes fremtid.
Se mere: Bilsalg er tilbage i topform
Faldet er ikke udtryk for nogen som helst afmatning.
Mange mikrobiler i top
Omvendt i år: I august blev der ’hamstret’ nye biler med gammel miljønorm, inden strengere regler bliv indført 1. september.
Motor mener
Selv om mikro- og minibiler dominerer top 20-listen i september, er det ikke fordi, de er gået særlig frem. Det er mere de normale storsælgere som Nissan Qashqai og VW Passat, der er gået tilbage.
Selv om de helt små biler bliver ved at tabe terræn – nu blot 11 procent - er der netop i september usædvanligt mange af dem på top 20-listen. VW Up og Toyota Aygo indtager de to første pladser, mens også Citroën C1, Hyundai i10 og Skoda Citigo er med på top 20.
Derudover er der hele syv minibiler med på hitlisten.
Ny bil? Få overblikket på biler.dk
Personbilernes top 20 september | ||
Nr. | Model | Antal |
1 | VW Up | 412 |
2 | Toyota Aygo | 410 |
3 | VW Golf | 404 |
4 | Peugeot 208 | 378 |
5 | Citroën C3 | 355 |
6 | Toyota Yaris | 310 |
7 | Skoda Octavia | 305 |
8 | VW Polo | 286 |
9 | Hyundai i10 | 273 |
10 | VW Touran | 267 |
11 | Toyota Auris | 247 |
12 | Ford Fiesta | 242 |
13 | Mercees-Benz C-klasse | 236 |
14 | Citroën C1 | 225 |
15 | Mercedes-Benz A-klasse | 211 |
16 | Skoda Fabia | 203 |
17 | Skoda Citigo | 195 |
18 | Ford Focus | 191 |
18 | Nissan Qashqai | 191 |
20 | Suzuki Baleno | 174 |
Kilde: De Danske Bilimportører |