Ford og Volkswagen udvider deres samarbejde. Og det kommer der først og fremmest mindst én ny elbil ud af.
Med den nyeste aftale får Ford adgang til Volkswagens elektriske MEB-platform og kan dermed skyde genvej – i tid og penge – til den elektriske fremtid.
Planen er at udvikle og producere mindst én elbil i høj volumen til europæiske kunder fra 2023.
Ford siger, at planen er at udvikle og producere mindst én elbil i høj volumen til europæiske kunder fra 2023.
Ford bliver dermed første mærke uden for Volkswagen Group, der får adgang til MEB-platformen, som den tyske gruppe har brugt omkring 50 mia. kr. på. Det amerikanske firma kommer til at betale en licens pr. bygget bil.
Selv om Ford har annonceret store ambitioner for elektrificering, er det meget småt med rene elbiler i den offentliggjorte del af planen. Kun optræder der en elektrisk SUV, som kan præsenteres i 2020.
Se mere: Ford kører med strømmen
Også sammen om selvkørende biler
Den nye aftale betyder også, at Volkswagen og Ford udvider deres samarbejde til at omfatte teknologi til selvkørende biler.
De nye venner i bilbranchen går sammen om at investere næsten 50 mia. kr. firmaet i Argo.AI, der udvikler teknologi til selvkørende køretøjer.
Alliancen omkring Argo.AI giver begge producenter mulighed for – hver for sig - at bruge Argo.AI’s selvkørende teknologi.
Varevogne og pickups
Tidligere i år tog Volkswagen AG og Ford Motor Company hul på et samarbejde, der dengang omfattede udvikling og produktion af varevogne og mellemstore pickups.
Ford vil udvikle og producere en mellemstor pickup og større varevogne for begge selskaber, mens Volkswagen vil udvikle og producere en lille varevogn.
Se hvornår de nye elbiler kommer