Logo

Bilsalg får fart på

Nyheder

Nyt om trafik og biler

1. oktober 2019

Bilsalget steg 33 procent i september.

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Vi køber nye biler i højt tempo. Efter ni måneder af 2019 ligger bilsalget endnu højere end sidste år. September gav et spring på 33 procent. 2 af 100 nye biler er elektriske.

Rigtig mange nye biler kom på gaden i september. Faktisk 33 procent flere end samme måned sidste år.

Det heftige hop kommer dog på en billig baggrund, da september 2018 var en meget lille bilmåned efter hamstring måneden før.

Se mere: Hov! Vi køber færre biler

Mere interessant er, at september-salget på 16.000 nye personbiler bringer årets nybilsalg et par procent højere end 2018. 173.627 har fået plader på i løbet af årets tre første kvartaler.

Salg af elbiler stiger

Salget af rene elbiler fortsætter med at stige, men udgør blot 2,2 procent af det samlede bilsalg.

Læs mere: Gode råd til køb af elbil

Den lille Citroën C1 springer pludselig op som den mest solgte i september, et mulehår foran Peugeot 208. Citroën C3 er tredje mest solgt, mens vi på plads fire denne gang finder Tesla Model 3 med godt 400 indregistreringer. Elbilen har ellers ligget på godt 100 i flere måneder.

Nissan Qashqai holder tronen som den mest solgte bil i år. Der er indregistreret 5.711, mens Citroën C3 nu er oppe på 5.620 og Peugeot 208 på 5.177.

Få hjælp til bilkøbet hos FDM:

Status efter ¾ af året

  • 3.916 elbiler er indregistreret – tre gange så mange som samme periode i 2018.
  • 2.770 plugin-hybrider er kommet på gaden – en bagatel flere end i fjor.
  • 7.475 ikke-opladelige hybridbiler har fået nummerplade på i 2019, 14 pct. flere end 2018.
  • Tesla har solgt flest elbiler i år med 1.922 fulgt af Hyundai med 640 og BMW med 358.
  • Kia er klart førende med plugin-hybrider. 1.549 er der indregistreret. Hyundai står for 340 og Mitsubishi for 277.
  • VW er langt det største mærke med 23.532 biler. Peugeot er nr. to med 15.126, mens Toyota ligger tre'er med 13.102. Citroën kommer lige efter.

Se mere: Op- og nedture: Bilmærker i bølgegang

Top 25 personbiler september
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25