En helt ny udgave af Kias europæiske topmodel, Sorento, er på vej. Den får verdenspremiere på marts’ Genève-udstilling og kommer til Danmark i sensommeren.
Inden premieren fortæller Kia meget lidt om den nye Sorento, kun lidt om designet, som kaldes 'raffineret dristighed'. Det dækker over, at designerne har forsøgt at beholde den ’robuste, muskuløse æstetik’ fra tidligere generationer, samtidig med de har efterstræbt en større grad af ’raffinement og elegance’.
Mere konkret har bilen fået skarpere linjer og ubrudte overflader.
Mere konkret har bilen fået skarpere linjer og ubrudte overflader – lidt i modsætning til den nuværende mere afrundede former.
Større akselafstand
Den nye Sorento har formentlig fået bedre kabineplads. I hvert fald er akselafstanden øget. Vi antager, at der stadig er tre rækker sæder.
Se mere: Kia Sorento - koreansk kæmpe
Sorento kommer både med almindelig (fuld) hybrid og som plugin-hybrid.
Den almindelige hybrid har en 1,6-liters turbobenzin-motor og en elmotor på 44 kW (60 hk) elmotor og et batteri på 1,5 kWh. Samlet ydelse 230 hk og 350 Nm.
Desuden kommer en ny firecylindret 2.2 ‘Smartstream’-dieselmotor med 202 hk og 440 Nm kombineret med et nyt ottetrins dobbeltkoblingsgear.
En ren eludgave skal vi ikke forvente.
Meget populær for 15 år siden
Sorento er en sjælden bil i Danmark. Der kører i dag 743, heraf 594 på gule plader. Salget af Sorento boomede, da første generation blev lanceret i 2002, og den store SUV blev en slags gennembrud for Kia i Danmark.
Næsten 2.000 styks, langt overvejende på gule plader, blev indregistreret 2002-2005.
De senere år er der kun solgt ca. et dusin biler årligt.