Elbiler er kommet hurtigt fra start i 2020. Efter tre måneder udgør de rene elbiler 4,4 pct. af bilsalget. I hele 2019 var det 2,4 pct.
2.139 elbiler fik plader på i årets første kvartal, og det er en fordobling fra samme periode året før – dog på en baggrund af et generelt faldende bilsalg.
Se mere: Bilsalg dykker - og det bliver værre
Tre modeller tager 2/3
Men salget af elbiler er pivskævt fordelt. Tre modeller står for to tredjedele af det samlede salg.
Tesla Model 3, der i marts blev den mest solgte model i Danmark, tegner sig for 40 pct. af indregistreringerne.
VW e-Golf, som er på ophørsudsalg til en gunstig pris, nupper yderligere knap 20 pct., mens Hyundai Kona i eludgaven står for 8 pct. af det samlede elbilsalg.
Her er elbilernes hitliste for årets første kvartal. Meget kan ændre sig i løbet af året, efterhånden som en del flere eldrevne modeller, mange af dem på billedet herover, lanceres, og leverings-situationen for andre bedrer sig.
Elbilernes top 20 | ||
Nr. | Model | Antal |
1 | Tesla Model 3 | 867 |
2 | VW Golf | 386 |
3 | Hyundai Kona | 178 |
4 | Renault Zoe | 128 |
5 | Nissan Leaf | 123 |
6 | VW Up | 94 |
7 | Audi E-tron | 83 |
8 | Hyundai Ioniq | 62 |
9 | Kia Niro | 41 |
10 | Tesla Model S | 32 |
11 | BMW i3 | 29 |
12 | Tesla Model X | 23 |
13 | Jaguar I-Pace | 14 |
13 | Seat Mii | 14 |
15 | Kia Soul | 13 |
16 | Mini | 10 |
16 | Mercedes-Benz EQC | 10 |
18 | Porsche Taycan | 9 |
19 | DS 3 Crossback | 5 |
20 | Skoda Citigo | 4 |
Kilde: De Danske Bilimportører |