Nyt om biler
Navnet bliver Taigo, når VW sidst på året lancerer sin tredje, kompakte SUV-model. Taigo, som kaldes en coupé-SUV, skal presses ind i modelprogrammet mellem T-Cross og T-Roc. Der var i forvejen ikke stort spænd mellem de to.
Samtidig med offentliggørelsen af navnet, viser VW skitser af den nye ’CUV’-model.
Den har hidtil været kendt under navnet Nivus, som bilen sælges som i Sydamerika, hvor den er udviklet. Bilerne til Europa skal bygges i Spanien.

Ingen strøm
VW oplyser ikke noget om motorer, men der kommer ingen ren elbil-version og formentlig heller ikke en plugin-hybrid.
Dermed minder Taigo en del om Hyundais kommende Bayon.
