Sjældent har det været så åbent, hvem der kører med den eftertragtede titel Årets Bil i Danmark som i år. Feltet af indtil videre 27 nye modeller indeholder i mindre grad end tidligere en oplagt vinder.
Men det er markant, at ud af de 27 kandidater er de 17 rent elektriske. Heraf fås to både elektrisk og med forbrændingsmotor og én får sin strøm fra brint.
De 17 svarer til, at over 60 procent af modellerne er rent elektriske. Det er en markant højere andel end nogensinde før i kåringen, og elbilerne vil utvivlsomt tage mange af de syv finalepladser.

Finalefeltet findes 27. oktober
De syv finalister findes efter den indledende runde på og ved FDM Jyllandsringen. Offentliggørelsen sker onsdag 27. oktober. Den absolutte vinder kåres 30. november.
Årets Bil i Danmark finder i år sted for 54. gang, og det er Danske Motorjournalister, der står bag. I år består juryen af 24 fagjournalister fra mange typer medier. Motor/FDM har fire jurymedlemmer.

Kandidaterne til Årets Bil i Danmark 2022
Audi Q4 E-tron
Audi E-tron GT
Citroën C4
Cupra Born
Dacia Sandero
DS 4
Fiat 500
Ford Mustang Mach-E
Hyundai Ioniq 5
Hyundai Tucson
Kia EV6
Lexus UX

Lexus NX
Merdeces-Benz C-klasse
MG Marvel R
MG EHS
Mitsubishi Eclipse Cross
Nissan Qashqai
Opel Mokka
Peugeot 308
Polestar 2
Renault Arkana
Skoda Enyaq
Tesla Model Y
Toyota Yaris Cross
Toyota Mirai
Volvo XC40 Recharge
VW ID.4
For at komme i betragtning til Årets Bil i Danmark skal bilen bl.a. være til salg inden udgangen af januar, prisen skal kendes inden for en vis margin ved afstemningen til finalen, og bilen skal være fysisk tilstede under den indledende runde, som finder sted 26. og 27. oktober.
Subaru ønsker ikke at stille op. Hyundai vil ikke stille med Bayon.
