I endnu et turbulent år strøg elbiler og plugin-hybrider helt til vejrs i 2021. Og det er sket med raketfart. I januar udgjorde opladelige biler syv procent af personbilsalget, mens det efter en nogenlunde stabil opstigning eksploderede til 58 procent i december.
Der er konstant - med en måneds undtagelse - solgt flere opladningshybrider end rene elbiler gennem 2021.
Elbilerne steg 75 procent, mens plugin-hybriderne buldrede frem med 122 procent. Det skete samtidig med, at det samlede bilsalg faldt med syv procent. I alt blev der indregistreret 185.328 nye personbiler, viser tallene fra De Danske Bilimportører.
Det er det laveste antal solgte nye biler siden 2013.
Sådan er det gået med salget af elbiler og plugin-hybrider fra 2020 til 2021:
De almindelige fuldhybrider (langt overvejende Toyotas) stod for 4,8 procent af salget, hvilket er på niveau med året før.
Sådan er det gået med salget af plugin-hybrider hen over 2021 (som procent af totalsalget):
Elbiler får forrang
Den globale mangel på mikrochip og komponenter har påvirket bilproduktionen markant.
- Det er vores vurdering, at bilmarkedet i dag er præget af, hvad der kan leveres, og det kan give store udsving i salgstallene, siger chefkonsulent i FDM, Ilyas Dogru.
- Der er også reguleringsmæssige aspekter, som gør, at bilproducenterne konstant regner på andelen af elektriske biler, for at holde producentens CO2-tal nede. Og derfor vil de opladelige biler ofte få førsteprioritet, når mikrochip og andre komponenter skal fordeles, siger chefkonsulenten.
Sådan er det gået med salget af elbiler hen over 2021 (som procent af totalsalget):
Flest almindelige biler på hitlisten
Trods de elektriske bilers store fremgang, er det stadig konventionelle biler, der dominerer top-25 over de mest populære modeller. Undtagelsen er plugin-hybriden Ford Kuga, som blev årets mest solgte bil. Hitlisten indeholder kun én elbil, VW’s ID.4.
- Tallene viser tydeligt, at danskerne køber el- og plugin-hybrider, når de er et reelt alternativ til traditionelle biler. At konventionelle biler dominerer top 25 er jo tegn på, at mange danskere stadig køber biler i mikro- og lillesegment, hvor udvalget af elbiler er helt eller delvis fraværende, siger Ilyas Dogru.
Han tilføjer, at det også spiller ind, at mange danskere stirrer på indkøbsprisen og ikke ser på de totale omkostninger ved at eje og bruge bilen.
Se herunder listen med de mest solgte biler samlet, de mest solgte elbiler og plugin-hybrider samt hitlisterne for alle bilklasser.
Top 25: Her er de mest solgte biler i 2021
Top 10-lister over elbiler, plugin-hybrider og brugt-importerede
Top 10-lister pr. bilklasse
Får du FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.