Skal vi tro annoncerne, reklamerne og bilproducenternes velsmurte PR-afdelinger, grænser det til en helt ny og sensationel bilgeneration hver eneste gang, der pilles lidt ved en forlygte eller en pynteliste.
Bilhistorien er da også fyldt med eksempler på, at det, der svulstigt hyldes som en ny, banebrydende model, blot er den samme gamle benzin på nye dunke i form af et moderigtigt nyt karrosseri svøbt om forgængerens næsten uændrede platform, drivline og hjulophæng. For eksempel da anden generation af Ford Granada så dagens lys i 1977.
Andre gange er springet betydeligt større.
Måske rykker trækket fra bag- til forhjulene. Måske sigter producenten efter et helt andet markedssegment end før. Måske er konkurrenterne stukket af, så der skal ske noget radikalt for at hente markedsandelene tilbage – eller også har ingeniører og designere fået lov til at lege. For eksempel da Rover P6 afløste P4, eller da Renault 16 tog over efter Renault Frégate.
Ja, eksempler er der nok af – se selv i galleriet herunder. Og der er selvfølgelig flere endnu.
Er du interesseret i klassiske biler?
Husk, FDM udgiver specialmagasinet MotorClassic, Danmarks eneste magasin om klassiske biler og veteranbiler. MotorClassic udkommer seks gange om året og forhandles i bladkiosker, på FDMshop.dk og kan fås på abonnement.