MotorClassic: 11 overraskende brændstoffer biler har kørt på

Kosmisk stråling, alkohol og husdyrgødning ... Der har ikke manglet forsøg på at finde alternativer til traditionelle forbrændingsmotorer og velkendte brændstoffer som benzin og diesel, og her snakker vi ikke kun om elbiler. Følg med på en tur gennem de alternative drivkoncepters historie.

Illustration i tegneseriestil af artiklens overskrift
Nyt om biler

Nogle jubler, andre græder – men den traditionelle forbrændingsmotors tid er formentlig ved at rinde ud, og elbilerne tager over. Dermed vil det også være slut med benzin og diesel i tanken inden for en ikke alt for uoverskuelig fremtid.

Det er der faktisk ikke noget nyt i. Lige så længe som automobilet har eksisteret, har alt fra håbefulde amatøropfindere til store bilkoncerner puslet med alternative brændstoffer. Ikke mindst når krige og energikriser har skabt mangel på olie og stigende benzinpriser.

I strøm og damp

El lå længe i førertrøjen, da flere teknologier i bilens barndom kæmpede om at blive den foretrukne i det nye og revolutionerende transportmiddel. Men måske overrasker det, at også dampdrift længe lå foran benzinmotoren i kapløbet.

Omkring år 1900 var 40 procent af bilerne i USA dampdrevne, næsten lige så mange var elektriske, mens benzinbilerne, der havde ry for at være upålidelige og svære at starte og betjene, kun udgjorde 22 procent af bilparken i massebilismens fødeland.

Men omkring 1. Verdenskrig fik forbrændingsmotoren sit gennembrud, ikke mindst fordi selvstarteren afløste håndsvinget, og nettet af tankstationer blev udbygget.

Brintdrift ældre end bilen

Også andre teknologier, som stadig diskuteres under den grønne omstilling, har mange år på bagen. For eksempel brint, som mange af elbilens kritikere ser som fremtidens løsning; det var på tale som motorbrændstof allerede i begyndelsen af 1800-tallet, trekvart århundrede før selve bilen blev opfundet.

Bioætanol kom på banen i 1860’erne og gasdrift i 1930’erne – og som du kan se på disse sider, har fantasien og kreativiteten aldrig fejlet noget.

Er du interesseret i klassiske biler?

Husk, FDM udgiver specialmagasinet MotorClassic, Danmarks eneste magasin om klassiske biler og veteranbiler. MotorClassic udkommer seks gange om året og forhandles i bladkiosker, på FDMshop.dk og kan fås på abonnement.

Få MotorClassic