Car of the Year-finale: Alt kan ske nu

42 biler var kandidater, men kun syv går i finalen til The Car of the Year 2025. Juryen har nu fundet frem til syv finalister, og det er et yderst broget felt. Fem fås som elbiler.

Mange biler på sandstrand.
Nyt om biler

Det er et særdeles broget felt af nye biler, der er gået i finalen til Car of the Year 2025, når de gøres op efter deres nationale flag: Italien, Frankrig, Spanien, Rumænien og Sydkorea. Et flag mangler påfaldende: det tyske. Der er heller ingen biler fra Tjekkiet, Sverige – eller Kina.

Også når det gælder motortype, er finalefeltet til verdens ældste bilpris meget alsidigt. Fem fås som elbiler, hvoraf de to også er på vej i benzinudgaver med mildhybrid-teknik, mens to har benzinmotor – med mulighed for hybrid-tilvalg. Ingen fås med dieselmotor.

Det er 60 jurymedlemmer fra 23 europæiske lande, der har udvalgt de syv finalister til at blive The Car of the Year 2025. Udgangspunktet var i år 42 nye bilmodeller fra 26 bilmærker, hvoraf en meget stor del var tilstede ved Tannistesten i september.

De syv finalister er i alfabetisk rækkefølge – klik på linket og læs om bilen:

Tre koncerner har hver fået to biler i finalen: Stellantis, Renault Group og Hyundai-Kia. Volkswagen-koncernen er repræsenteret med én bil.

Logo for Car of the Year
Syv biler er nu i finalen til Car of the Year-prisen, der uddeles 10. januar.

Fem elbiler i finalen

Blandt de syv finalister fås fem af dem som rene elbiler, og det er dermed første gang, at så stor en andel af finalisterne er fuldelektriske.

Fra Danmark er det FDMs Søren W. Rasmussen der er med i juryen, som han også er præsident for. Han er ikke overrasket over resultatet:

– Jeg har fem af de syv biler på min liste over de biler, jeg stemte på, og jeg vil blive overrasket, hvis det ikke igen i år bliver en elbil, der løber med sejren, siger han.

– Det blev det også i år (Renault Scenic, red.), men hvilken af fem eldrevne finalister, der ender med den eftertragtede titel, er ikke til at udtale sig skråsikkert om, slutter han.

Alle kandidater til The Car of the Year 2025

Alfa Romeo Junior

Ford Tourneo Courier

Polestar 3

Audi A5

Hyundai Inster

Porsche Macan

Audi Q6 e-tron

Hyundai Santa Fe

Renault 5

BMW 1-serie

KGM Torres

Renault Rafale

BMX X2/iX2

Kia EV3

Renault Symbioz

BMW X3

Lexus LBX

Skoda Kodiaq

BYD Seal U

Lotus Emeya

Skoda Superb

Citroën C3/ë-C3

Mazda CX-80

Smart #3

Cupra Tavascan

MG 3

Suzuki Swift

Cupra Terramar

MG Cyberster

Toyota Land Cruiser

Dacia Duster

Mini Cooper

VW Passat

Ford Capri

Mini Countryman

VW Tiguan

Ford Explorer

Opel Grandland

Volvo EX90

Ford Mustang

Polestar 4

Xpeng G6

De syv finalister samles til en afsluttende test i Belgien, kort før vinderen annonceres i forbindelse med årets første store biludstilling i Bruxelles 10. januar.

 

Nysgerrig efter nyheder om biler?

Motor følger løbende udviklingen inden for biler og ny teknologi

Se flere nyheder her