Der bliver spænding til det sidste, når syv finalister skal kæmpe om bilbranchens ældste pris: The car of the Year.
I år findes vinderen ved en direkte transmitteret pointoptælling fra Brussels Motor Show, hvor juryen bestående af 60 europæiske motorjournalister fra 23 lande.
The Car of the Year er verdens ældste og mest fornemme pris, og den har været uddelt hvert år siden 1964.
De syv finalister
Som udgangspunkt er alle nye bilmodeller lanceret inden for det seneste år kvalificeret til kampen om at blive The Car of the Year, men for at indsnævre feltet udvælger juryen i udgangen af hvert år en såkaldt shortlist, hvor syv biler udvælges som finalister.
Det er blandt disse syv bilmodeller, at vinderen skal findes. I år består finalefeltet af:
- Alfa Romeo Junior (el/benzin)
- Citroën ë-C3/C3 (el/benzin)
- Cupra Terramar (benzin/plugin-hybrid)
- Dacia Duster (benzin/hybrid)
- Hyundai Inster (el)
- Kia EV3 (el)
- Renault 5/Alpine A290 (el)
Blandt de syv finalister er der tre rene elbiler, to modeller der fås både som elbil og som benzinbil samt to, en der fås som benzinbil og plugin-hybrid samt en, hvor der er valg mellem benzin og fuldhybrid.
Følg med live
Fra Danmark er det FDM’s Søren W. Rasmussen, der er med i juryen, og han er også præsident for juryen. Det er således ham, der skal overdrage det eftertragtede trofæ til en repræsentant fra et af de syv bilmærker, når pointene er talt op.
Det sker på biludstillingen i Bruxelles, og showet sendes live på nettet, hvor alle kan følge finalen direkte fra kl. 11.30 fredag den 10. januar via dette Youtube-link.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.