Skarpt felt skudt videre til Årets Bil i Danmark

Finalefeltet til den vigtige kåring af årets mest spændende nye bil er fundet. Dommerne har udvalgt syv kandidater, som i virkeligheden består af otte biler. Se dem her.  

 

Otte biler i vifte på racerbane.
Nyt om biler

Otte biler er kommet gennem nåleøjet til finalen til Årets bil i Danmark 2026.

De er udvalgt ud fra et felt på 30 nye biler efter to dages afsluttende test og vurdering på og ved FDM Jyllandsringen.

Det er et yderst blandet felt, men samtlige er elbiler. Disse syv kandidater (repræsenteret ved otte bilmodeller) er nu i finalen.

De otte finalebiler

Firefly

Kia EV4

Mercedes-Benz CLA

Nissan Micra/Renault 5

Renault 4

Toyota C-HR+

Zeekr 7X

Fotografer foran bilfelt.
De otte finalebiler til Årets Bil i Danmark 2026 blev fundet efter to dages sammenligning på og omkring FDM Jyllandsringen.

Dobbelt triumf for Renault 

Dermed er der dobbelt triumf for Renault, som får både R4 og R5 med i finalen.

Kia kommer i finalen for andet år i træk. Sidste år var det EV3, som vandt titlen, mens det i år er den lavere EV4.

To kinesiske biler – ud af mange – nåede frem til den prestigefulde finaleplads, den helt nye minibil Firefly og topmodellen fra det nye svensk-kinesiske mærke Zeekr, nemlig 7X.

Vinderen offentliggøres ved en finaleaften 25. november.

Juryen består af 21 medlemmer af Danske Motorjournalister, heraf to fra Motor/FDM.

Nysgerrig efter nyheder om biler?

Motor følger løbende udviklingen inden for biler og ny teknologi

Se flere nyheder her