Logo

Frisk maling til populær crossover

Nyheder

Nyt om trafik og biler

2. marts 2017

Foto: Torben Arent

Torben Arent

Renault Captur får en opfriskning for at kunne følge med de mane nye konkurrenter. Fornyelsen består mest i nye farver og indtræk samt LED-lygter.

Det er blevet tid til en opfriskning af Renaults succesfulde mini-crossover, Captur. Den fire år gamle model er den suverænt mest solgte i sin klasse i Europa, og også i Danmark lå den nr. ét i 2016.

Atacama Orange er en af de nye karrosserifarver til den faceliftede Captur. Foto: Renault

Atacama Orange er en af de nye karrosserifarver til den faceliftede Captur. Foto: Renault

Men det myldrer frem med konkurrenter. Alene på Genève-udstillingen, hvor den faceliftede Captur debuterer, får også Opel Crossland X, Citroën C3 Picasso/Aircross og Hyundais tilsvarende premiere. Senere i år vises Seat Arona og VWs udgave.

Nye farver til bil og tag

Hos Captur gælder fornyelsen især det kosmetiske. To nye karrosseri-farver tilføjes, og sammen med en ny tagfarve, en grå, øges kombinationsmulighederne betragteligt til i alt 30.

Desuden indføres muligheden for seks styling-pakker til kabinen.

Et fast glastag kan fås til den fornyede Captur i kombination med tofarvet lakering.

Et fast glastag kan fås til den fornyede Captur i kombination med tofarvet lakering.

Biler med tofarvet karrosseri kan nu også bestilles med glastag.

Fuld LED-lys

Faceliftet omfatter også en ny front, hvor grill’en har fået mere krom, så Captur kommer tættere på den større og nyere Kadjar.

På den tekniske side kan Captur i topmodellerne fås med fuldt LED-forlygter.

Se alle Genève-nyhederne